Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Nyhedsbrev NOVEMBER

Denne måneds nyhedsbrev byder på interviews med aktører fra Lyngbys kultur- og fritidsliv, ny fremdriftsgrafik og så kan du læse mere om gåafstande fra Rævehøjvej St. 

Nyhedsbrev november
Klampenborgvej november 2023
  • Nu er det december, og julefreden har sænket sig over letbanebyggeri i Lyngby C

    Efter travle efterårsmåneder med godt gang i letbanebyggeriet i det centrale Lyngby, er der nu gjort plads til en julemåned uden asfaltering, skinnelægning og andet der kræver omkørsler væk fra de centrale indfaldsveje til handelsbyen. 

    Lige nu er Kongens Lyngby pakket ind i julelys og ovenikøbet dekoreret med sne, så byens grantræer og juleudsmykning bliver endnu mere eventyrlig og et sted, mange har lyst til tage til. Læs mere HER.


    Nu er det december, og julefreden har sænket sig over letbanebyggeri i Lyngby C
    Nu er det december, og julefreden har sænket sig over letbanebyggeri i Lyngby C

     

     

     

     

  • Find vej til julen i Lyngbys hyggelige bycentrum med vores nye bykort

    For at gøre det nemt at finde vej til Kongens Lyngbys overflødighedshorn af shoppe-, hygge- og spisemuligheder, anbefaler vi alle at bruge vores ny-opdaterede kort med markering af byens p-pladser og adgangsveje for bilister, hvad enten de kommer fra Motorring 3, Helsingørmotorvejen, Buddingevej eller Kongevejen - samt markering af S-tog, Lokaltog og busstop.

    Velkommen til julen i Kongens Lyngby.


    Find vej til julen i Lyngbys hyggelige bycentrum med vores nye bykort med adgangsveje og p-muligheder i Lyngby C.
    Find vej til julen i Lyngbys hyggelige bycentrum med vores nye bykort med adgangsveje og p-muligheder i Lyngby C. Klik på kortet og se det i større format.

  • Deltag i Lyngby-Taarbæk Kommunes letbane-julekalender i december

    Kom i julestemning med letbanen og deltag i årets letbane-julekalender fra fredag 1. december. Hver dag åbner vi en låge med et spørgsmål om letbanen, og her har du mulighed for at indsende dit svar og vinde lækre præmier fra et udvalg af Lyngbys butikker. 

    Jo flere dage du deltager, des større er dine chancer for at vinde. 


    Letbane julequiz 2023
    Letbane julequiz 2023

     

  • Film, fodbold, fitness og fed musik: Lyngbys kultur- og fritidslivs forventninger til letbanen

    Nye potentielle gæster fra byer og forstæder især syd for Lyngby og endnu lettere adgang for eksisterende brugere af Lyngbys fritids- og kulturtilbud. 

    Vi sætter hver måned fokus på forventningerne til letbanen fra byens spillere. I november har vi talt med forskellige repræsentanter fra kultur- og fritidslivet i Lyngby. De fire, vi har talt med, tilbyder alle nogle oplevelser, kunderne gerne rejser til Lyngby efter i både dag- og aftentimerne og både til hverdag og i weekenden. De repræsenterer oplevelser og aktiviteter inden for sport, musik, film og træning.

    Vi har besøgt Puregym, Templet, Kinopalæet samt Lyngby Boldklub og talt med dem om deres forventninger til letbanen.


    Lyngbys mange kultur- og fritidstilbud ligger spredt rundt i byen, og deres kunder vil fremover kunne benytte forskellige letbanestationer.
    Lyngbys mange kultur- og fritidstilbud ligger spredt rundt i byen, og deres kunder vil fremover kunne benytte forskellige letbanestationer.

     

  • Let gennem Lyngby: Nem adgang til Dyrehaven fra Rævehøjvej station

    Let gennem Lyngby: Vi gør klar til letbanen og zoomer hver måned ind på en bydel, en trafikantgruppe eller noget helt tredje i nærheden af en af de kommende letbanestationer for at skitsere, hvordan fremtiden kommer til at se ud med letbanen i netop det område.

    I denne måned fokuserer vi på Rævehøjvej station, som både har kort gå- og cykelafstand til mange boligområder, store arbejdspladser og smuk natur. 


    Eremitageslottet i Dyrehaven
    Eremitageslottet i Dyrehaven

     

  • Status på det samlede letbanebyggeri fra Lundtofte til Ishøj

    Hovedstadens Letbane udgiver hver tredje måned grafisk figur, der viser status på letbanebyggeriet fra Lundtofte til Ishøj i form af status på skinnelægning og anlægsarbejdet i de forskellige kommuner.  Hovedstadens Letbanes fremdriftsgrafik er opdelt i to status-farver:

     

    Grå: Grå omhandler selve anlægsarbejdet indtil der skal lægges skinner mm. Anlæg af letbanen i Lyngby-Taarbæk Kommune er 85 % færdigt. Det fremgår dels af tallet i den grå cirkel til dels af den mørkegrå "anlægsstreg" til venstre for de grønne spor på selve linjeførings-figuren (85% af anlægsstregen er mørkegrå og dermed afsluttet, mens 15% er lysegrå og endnu ikke afsluttet).

     

    Grøn: Grøn omhandler skinner, kørestrømsmaster og andet vedrørende transportsystemet. Grafikken viser, at 10% af selve transportsystemet er færdigt, hvilket fremgår af tallet i den grønne cirkel.

     

    Fremdriftsgrafik for november 2023 fremgår af illustrationen herunder. Klik og se status-grafikkerne for februar, maj og august 2023.

     


    Status på letbanebyggeriet november 2023. Kilde: Hovedstadens Letbane.
    Status på letbanebyggeriet november 2023. Kilde: Hovedstadens Letbane.

     

Læs vores tidligere nyhedsbreve