Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Busser og lastbiler på vej fra Lyngby V til Lyngby C kan først benytte Viadukten i 2024 - se kørekurver der forklarer hvorfor

Viadukten er netop genåbnet for biltrafik i begge retninger samt for store køretøjer på vej fra Lyngby C mod Buddingevej. Vores kørekurver her på siden viser, hvorfor busser og lastbiler på vej fra Lyngby V til C fortsat skal benytte Chr. X's Allé året ud.

Fra mandag morgen 20. november og resten af året kan busser og lastbiler ikke køre igennem krydset ved Engelsborgvej/Buddingevej i nordgående retning, hvilket vil sige store køretøjer der kommer fra Lyngby V mod Lyngby C.

Årsagen til at lastbiler og busser fortsat skal benytte midlertidig omkørselsrute via Chr. X's Allé og året ud er, at arbejdsområdet i krydset ved Engelsborgvej/Buddingevej udvides fra mandag med bl.a. et stort arbejdstelt for at holde arbejdsområdet tørt. Store køretøjer kan dermed ikke dreje omkring de nye helleanlæg, mens der arbejdes i dét område.

 

Busser kan ikke passere helleanlæg, mens der lægges skinner

Farvekoder for tegninger af kørekurver her på siden:

 

  • Rødt område = arbejdsområde inkl. arbejdstelt
  • Lyseblåt område = kørekurve for pågældende køretøj

Det fremgår af kørekurverne på de tre tegninger her på siden, at personbiler godt kan køre forbi arbejdsområdet, mens lastbiler (SVT) snitter kanten af arbejdsområdet og busser vil køre ind over arbejdsområdet for at komme rundt i svinget.

Se hele arbejdsområdet over Buddingevej/Engelsborgvej-krydset på denne tegning ​​​​​​.