Letbane-ABC

Anlægsarbejde er udførelse af mindre eller større konstruktioner, som kan indebære arbejde på veje, stier og fortovsarealer. Dette kan fx være etablering af en bro, en vej eller en havn. Med hensyn til letbanearbejdet i Lyngby-Taarbæk Kommune er dette et større anlægsarbejde. Typer af mindre anlægsarbejder kan være renovering af fortov, kantsten, vejriste og mindre kloakledninger.

Belægning er den øverste del af enten vej, cykelsti eller fortov. Det kan være forskellige materialer som fx asfalt, grus, beton, fliser eller græs. Dette afhænger af det planlagte projekt. 

Bogie er en mindre drejelig vogn, der er anbragt under vognkassen på et større køretøj. Denne gør det lettere at køre gennem kurver og sving.

Bærelag er et af de nederste bærende gruslag, der bruges til etablering af letbaneanlægget.

Celleglas er et letvægtsmateriale, der anvendes til opbygningen af de bærende jordlag under letbanen. Celleglas er knust genbrugsglas, der er komprimeret til små klodser. Celleglas anvendes især i Lyngby-Taarbæk Kommune som erstatning for blød bund, der ikke kan bygges på.

Cykler i letbanen er muligt. I hvert letbanetog bliver der fire flexområder, hvor der er plads til barnevogne, kørestole og cykler.

Dialogmøde om letbanebyggeriet afholdes af Lyngby-Taarbæk Kommunes letbane-team og Hovedstadens Letbane hver anden måned. Her kan borgere, erhvervsdrivende og andre interesserede i Lyngby-Taarbæk Kommune komme forbi og stille spørgsmål til letbanebyggeriet i kommunen. I 2023 afholdes dialogmøderne på 4. sal i Magasin i Kongens Lyngby.

DTU-Alternativ er den "sløjfe" som letbanen kører ind på DTU's område, hvor den får stationer ved Akademivej og Anker Engelunds Vej. DTU-Alternativet er blevet til i tæt samarbejde mellem DTU, Hovedstadens Letbane og Lyngby-Taarbæk Kommune.

Ekspropriationer kan være nødvendige langs letbanestrækningen for at gøre plads til letbanen. Det kan være nødvendigt at nogle ejendomme, haver, grønne områder eller parkeringspladser bliver erhvervet via ekspropriation. Det indebærer, at en grundejer skal afgive hele eller dele af sin ejendom/grund (enten permanent eller midlertidigt) mod fuldstændig erstatning. Det kan også indebære, at der bliver lagt begrænsninger på udnyttelsen af en ejendom/grund - også mod fuldstændig erstatning.

Entreprenør På et (bygge)projekt kan entreprenøren være en person eller et firma, der påtager sig et nøje beskrevet arbejde (en entreprise) for andre (privatpersoner eller firmaer). Det er ofte bygge- og anlægsvirksomheder og i arbejdet med letbanen i Lyngby-Taarbæk Kommune er Aarsleff A/S entreprenør for Hovedstadens Letbane. I flere af de øvrige kommuner, som letbanen kører igennem, har de andre entreprenører til arbejdet med letbanen på deres del af strækningen. 

Forsyningsarbejde er anlægsarbejde, som udføres af et forsyningsselskab, som fx Lyngby-Taarbæk Forsyning. I forbindelse med letbaneprojektet er der forud sket omfattende anlægsarbejder for at flytte ledninger, der var placeret under den kommende letbane og dermed lå i konflikt med etableringen af letbanen.

Gravetilladelser er nødvendige for entreprenørerne at have, for at få lov til at grave i kommunen. Dette gælder både anlægget af letbanen og øvrigt arbejde i Lyngby-Taarbæk Kommune. 

Hegn vil der generelt blive opsat på de steder langs letbanestrækningen, hvor vejreglerne eller andre tilsvarende designanbefalinger kræver det. Det betyder også, at der på de store veje på strækningen vil blive opstillet autoværn svarende til det autoværn, der i dag står langs Ring 3. 

Hovedstadens Letbane og Metroselskabet er firma bag både metroen og letbanen. De har til opgave at bygge og drive letbanen langs Ring 3. Selskabet ejes af Region Hovedstaden og kommunerne Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup.

Jobs Det vurderes, at letbanen kan være med til at generere op imod 36.500 nye arbejdspladser og op imod 32.000 nye indbyggere langs strækningen frem til 2032. Hertil kommer direkte og afledte job i anlægsperioden svarende til cirka 7.000 årsværk samt 240 nye permanente job, når letbanen kører.

Kombimaster er betegnelsen for de kørestrømsmaster, der samtidig er lygtepæle.

Kontrol- og Vedligeholdelsescenteret i Ejby, Glostrup er der, hvor letbanetogene skal rengøres, vedligeholdes og repareres. Det er her togene holder pause om natten. Centeret ligger cirka midt på letbanestrækningen. Her får både chauffører, administrative medarbejdere og servicemedarbejdere deres daglige gang.

Køreledninger er de strømledninger, der er monteret på kørestrømsmasterne og leverer strøm til letbanetoget. Det er kun i ledningerne, der er strøm, og man får derfor ikke stød af at røre ved skinnerne. Køreledningerne er kendt fra både S-tog og regionaltog, og giver stabil og sikker drift.

Kørestrømsmaster findes enten mellem letbaneskinnerne eller på den ene side af letbaneskinnerne. Enkelte steder er kørestrømsledningerne i stedet for fæstet i facaden, blandt andet ved Magasin og Lyngby Storcenter.

Ledningsomlægning og røromlægning er flere steder nødvendig, når der graves i jorden, for at gøre plads til letbanen og fundamentet under. Der skal i nogle tilfælde flyttes ledninger, der løber nede i jorden, for ikke at gravemaskinerne støder på dem. Det kan eksempelvis være spilde- og regnvandsledninger samt vandforsyningsledninger (Lyngby-Taarbæk Forsyning), telekabler (TDC A/S), højspændingskabler (Radius) og fjernvarme (Vestforbrænding I/S).

Letbanespor er de sæt skinner, der udgør letbanestrækningens linjeføring og som tydeliggør, hvor letbanen kører.

Letbanetog kan dreje skarpere, bremse hurtigere og håndtere større hældninger end et almindeligt tog og egner sig derfor godt til at køre i byområder. I letbanetogene er der plads til ca. 260 passagerer og togene er ca. 2,65 meter brede, ca. 37 meter lange og 3,5 meter høje. Togene vil køre højest 70 km/t. på strækningen mellem Lyngby og Ishøj. De 29 letbanetog leveres af Siemens A/S og Aarsleff Rail A/S. Ligesom i S-tog er der én fører i hvert letbanetog. Letbanen kører for det meste i sit eget spor, men på enkelte strækninger også blandt den øvrige trafik. For letbanen i Lyngby-Taarbæk Kommune vil der være delt trafik på en mindre del af Buddingevej samt mellem Lyngby Torv og Kanalvej.

Linjeføringen er letbanens rute og stationer undervejs. Hovedstadens Letbane har en linjeføring fra Ishøj til Lundtofte.

Lyngby-Taarbæk Forsyning leverer rent drikkevand og håndterer spildevand og affald for borgerne i Lyngby-Taarbæk Kommune. Derudover driver de Mølleåværket, som er et renseanlæg, der modtager spildevand fra Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner. 

Metroservice er den førende operatør på Metrosystemet i København. Fra 2025 skal de også sørge for drift og vedligehold på Hovedstadens Letbane.

Overskudsjord er den jord, der bliver i overskud undervejs i anlægsfasen. Derfor genanvendes jorden i natur- og landskabsprojektet Hyldager Bakker i Albertslund. Her bliver jorden brugt i parker til at lave jordbakker, hvorpå der skal plantes træer, blomster og græs ligesom der skal indrettes med bænke og andre aktiviteter, og på den måde bidrage til grønne oaser. Læs mere om projektet her.

Pantograf er en strømaftager, der er monteret på taget af letbanetoget (og andre typer tog) og har kontakt til køreledningerne ovenover. Strømaftagerne kan fjedre, så den kan følge køreledningerne, selvom der er ujævnheder i sporet.

Parkeringslicens kan man som beboer i nogle områder af Lyngby-Taarbæk Kommune få, så du er fri for at stille din p-skive. Licensen giver ikke fortrinsret til parkeringspladser. På Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside, kan du se i hvilke områder, det er muligt at få en licens.

Per Aarsleff A/S er Hovedstadens Letbanes entreprenør i Lyngby-Taarbæk Kommune. I flere af de øvrige kommuner, som letbanen kører igennem, har de andre entreprenører til arbejdet med letbanen på deres del af strækningen.

Ring 3 er en 19 km ringrute gennem Københavns forstæder. Ringruten er trafikalt belastet og næsten en tredjedel af trafikken på Ring 3 er gennemgående trafik. Den tværgående trafik i hovedstadsområdet vokser hurtigere end trafikken ind og ud af byen. I dag er det besværligt at rejse på tværs af S-togsnettet, hvorfor det giver god mening at opgradere den kollektive trafik på tværs af byen, fx i form af letbanen på Ring 3. Desuden øger letbanen tilgængeligheden til områderne langs Ring 3 og giver nye muligheder for byudvikling.

Røromlægning og ledningsomlægning er flere steder nødvendig, når der graves i jorden, for at gøre plads til letbanen og fundamentet under. Der skal i nogle tilfælde flyttes ledninger, der løber nede i jorden, for ikke at støde på dem med gravemaskinerne. Det kan eksempelvis være spilde- og regnvandsledninger samt vandforsyningsledninger (Lyngby-Taarbæk Forsyning), telekabler (TDC), højspændingskabler (Radius) og fjernvarme (Vestforbrænding).

Sideperroner placeres i hver side af sporene, så der vil være to perroner over for hinanden på stationerne med denne type perron. i Lyngby-Taarbæk Kommune gælder det fx Anker Engelunds Vej og Lyngby Station.

Skinner er de skinner, som letbanen kører på, og som typisk er den samme type skinne som togene kører på. Dog kan letbanens skinner anlægges med skarpere kurver og kraftigere stigninger end regulære togskinner. Letbanens skinner bliver rilleskinner, da der skal asfalteres op imod.

Skinneskrig er den hvinende lyd, der opstår ved friktion mellem skinner og hjul, når letbanen kører gennem sving og dermed rammer skinnerne, da det er her modstanden mellem skinner og hjul er størst. 

Slab tracks hedder på dansk "sporkasser". Det er betonelementer som skinnerne skal ligge i. Indtil sporkasserne skal i brug og bruges til letbaneskinnerne ultimo 2024, bliver de midlertidigt fyldt med asfalt. På letbanestrækningen i Lyngby-Taarbæk Kommune blev de første slab tracks anlagt ved rådhuset.

Sporkasser er de betonelementer som skinnerne ligger i. De findes både i græs og beton alt efter, om sporene ligger på en strækning, hvor den øvrige trafik skal kunne passere. 

Spuns er jernplader, der er banket ned i jorden, for at holde på og forhindre jorden i at skride.

Stationsforpladser er områderne omkring letbanestationerne. En stationsforplads fungerer både som et velkomstareal ved stationen og et mødested, hvor mennesker færdes fra A til B. Derudover udgør stationsforpladser også trafikale knudepunkter for både brugere af den kollektive transport, men også for dem, der opholder sig i eller passerer gennem byrummet. Her er der skabt gode adgangsforhold for fodgængere, cyklister, bilister mv., ligesom der er god mulighed for omstigning til andre transportmidler. 

Sveller er en kraftig lægte af beton, som bruges som underlag for letbanens spor, ligesom det i øvrigt kendes fra S-togsskinnerne. 

Tilsynsarbejde på letbanen er en procedure, hvor tilsynsfolkene fra Lyngby-Taarbæk Kommunes letbane-team løbende tilser gravearbejdet på letbanestrækningen. Dette er for at sikre, at entreprenøren overholder reglerne, og at sikkerheden og fremkommeligheden for byens borgere fortsat er i top.

Transportsystemet dækker over kørestrømsanlæg, kørestrømsmaster, skinner, ledninger, transformerstationer og togsæt. Letbanetogene leveres af Siemens A/S og Aarsleff Rail A/S. Siemens leverer 29 tog af mærket Avenio, som i dag kører i blandt andet Haag og München.

Vejregler og Færdselsloven gælder også for letbanen. Det betyder fx, at passage/krydsning af letbanen følger de samme regler som almindelig passage/krydsning af veje. I modsætning til veje, der har en plan overflade, vil der på cirka 80% af letbanens strækning blive udlagt stenballast ved sporene (som man også kender det fra fx S-tog), så sporene ikke indbyder til, at folk opholder sig der. Ballasterede spor gør det generelt sværere for folk at passere/krydse spor. Når letbanen skal endeligt sikkerhedsgodkendes, kan der komme krav om yderligere hegn, ligesom der efterfølgende i driftsfasen kan komme krav om hegn, hvis erfaringer viser, at det er nødvendigt. 

Vibrationsmålere er målere, der måler de vibrationer, der kommer fra fx nedramning af spuns eller lignende, som kan give skader til naboejendomme. Vibrationsmålere medvirker til at arbejderne holder sig inden for retningslinjerne. Såfremt grænseværdierne overskrides, bliver der sendt en advarsel og arbejderne skal stoppes.

Ø-perron er de perroner, der placeres mellem to letbanespor og udgør netop en ø, der er fælles for begge spor. Et eksempel på en ø-perron i Lyngby-Taarbæk Kommune er den kommende Lundtofte Station.

Åbningstidspunktet for letbanen forventes at være i løbet af 2025.

Aarsleff Rail står sammen med firmaet Siemens Mobility for projektering, levering og udførelse af det samlede sporanlæg med kørestrømsanlæg og levering af de 29 togsæt til Hovedstadens Letbane.