Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Parkeringspladsen mellem Lehwaldsvej og Engelsborgvej lukkes delvist i en midlertidig periode

Udsendt til nærmeste naboer den 13. december 2019

På vegne af Lyngby-Taarbæk Forsyning udsender Lyngby-Taarbæk Kommune information om Kloakarbejde på og omkring Lehwaldsvej



I forbindelse med den nye letbane er Lyngby-Taarbæk Forsyning ved at omlægge en spildevandsledning i Lehwaldsvej. Ledningen skal føres fra Lehwaldsvej til Buddingevej gennem parkeringspladsen mellem Lehwaldsvej og Engelsborgvej.

Arbejdet går planmæssigt fremad, og i januar rykker arbejdet ind på selve parkeringspladsen. Det betyder, at cirka halvdelen af parkeringspladserne midlertidigt forsvinder under arbejdet.

I uge 2 vil Forsyningens entreprenør sætte skilte op om spærringen. Samtidig bliver der sat sedler på de biler, der skal flyttes inden arbejdets start i uge 3.

Hvis du er bortrejst i uge 2 og 3, er det en god idé at sikre dig, at din bil holder et sted, der ikke bliver påvirket af arbejdet – se kort på næste side.

Arbejdet foregår i almindelig arbejdstid mellem kl. 7-18, og vi forventer, at det er helt færdigt i andet kvartal 2020.

Hvis du har spørgsmål om arbejdet, kan du kontakte Lyngby-Taarbæk

Forsyning på tlf.: 7228 3360 eller Lyngby-Taarbæk Kommune på tlf.:

2388 6209.

Venlig hilsen

Trafik og Mobilitet

Kort over parkeringsplads mellem Lehwaldsvej og Engelsborgvej