Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Støjende natarbejde ved Lyngby Torv fra 14. til 17. maj

Fra og med søndag aften 14. maj udfører Hovedstadens Letbane og entreprenør, Per Aarsleff A/S, støjende natarbejde i området ved Lyngby Torv.

Arbejdet på Lyngby Torv 14.-17. maj betyder, at du som nabo til byggeriet desværre kan opleve støj fra byggepladsen i de sene aften- og nattetimer i perioden. Dog vil det mest støjende arbejde blive udført i løbet af de første nætter, hvorfor støjen herefter forventeligt vil blive mindre.

Hverdagsnætterne tages i brug af hensyn til både bustrafik og den almindelige trafik i dagtimerne. Det forventes, at arbejdet afsluttes 17. maj, og arbejdet udføres mellem kl. 22 og 06.

 

Hvad skal der bygges?

Arbejdet vil bestå i at etablere krydsende ledninger til vejafvanding samt udlægge nyt asfalt på vejen. Mens arbejdet står på, kan du forvente arbejdskøretøjer i området samt støj fra almindelige entreprenørmaskiner. Dertil vil du kunne opleve støj fra arbejdet med at skære og fræse asfalt.