Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Skinnelægning i kryds ved Akademivej og Asmussens Allé

Fra mandag 8. juli 2024 og ca. 6 uger frem til medio august anlægger Hovedstadens Letbane ved entreprenør Siemens/Aarsleff Rail skinner i krydset ved Akademivej og Asmussens Allé. 

Da arbejderne på Anker Engelunds Vej forventes at være færdige i uge 27, kan letbanearbejdet med skinnelægning fortsætte på Akademivej. 

 

Konkrete arbejdsopgaver

Konkret består arbejdet i krydsene i grove træk af følgende opgaver:

  • De etablerede slab tracks på strækningen bliver klargjort til skinnearbejdet. Dette indebærer blandt andet: Beton skal slibes til og skinner samt beton skal primes med maling. Derudover skal der indlægges et underlag i sporkassen, som skinnen skal placeres på
  • Skinnerne klargøres med ”Corkelast”, der er et fyldmateriale, der sikrer, at skinnerne ligger korrekt. Materialet har en støj- og vibrationsdæmpende effekt
  • Der fyldes epoxy omkring skinnerne, så de ikke kan flytte sig

 

Støjende arbejde og høje temperaturer

Den støjende del af arbejdet kommer til at være i begyndelsen af perioden, hvor betonen bliver slebet. Der kan desuden forekomme støj, når skinnerne skal svejses sammen.

Sammensvejsningen sker ved hjælp af termitafbrænding ved meget høje temperaturer. I forbindelse med arbejdet vil der blive opsat et stort telt, der beskytter beton og skinner fra vejret i forbindelse med maling, og mens epoxyen hærder.

 

Trafikken påvirkes

Arbejdets udførelse har følgende indvirkning på trafikken:

  • Akademivej spærres ved Asmussens Allé for biltrafik
  • Der etableres en krydsningsmulighed for fodgængere og cyklister ved siden af arbejdsområdet
  • Motorkøretøjer guides via omkørselsruter
  • Omkørselsruten går primært via Lundtoftevej og Kollegiebakken

Nedenstående billede viser det omtrentlige arbejdsområde, der kommer til at være gældende i krydset.