Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Midlertidig spærring af Lundtoftegårdsvej 11. - 15. december

Fra og med mandag den 11. december til og med fredag den 15. december vil vejbanerne på Lundtoftegårdsvej være spærret mellem den nye ind- og udkørsel ved Lundtoftegårdsvej 13 og Akademivej. Det sker, så der kan udføres ny afvanding på og under vejen.

Lundtoftegårdsvej vil være spærret i begge retninger mandag til fredag i uge 50, og der vil fra Klampenborgvej ikke være mulighed for at køre nordpå mod Akademivej og Lundtofte. Kørsel til Formula, Zleep og PureGym vil være mulig via stikvejen bag Formula. Der vil forsat være åbent for gående og cyklister i østlig side af vejen.

Busserne omlægges i perioden via Akademivej, Lundtoftevej og Sorgenfrigårdsvej.

 

Hvad skal der laves på Lundtoftegårdsvej?

Arbejderne på Lundtoftegårdsvej kommer i grove træk til at indbefatte:

  • Opbrydning af eksisterende asfalt på kørebanen
  • Etablering af ny afvandingskonstruktion til letbanen
  • Opbygning af nyt bærelag omkring ledningen
  • Asfaltering af kørebanen omkring brønden

Den støjende del af arbejdet kommer til at være i starten af perioden, hvor der skæres og opbrydes asfalt. Derefter vil arbejdet minde om traditionelt vejarbejde.

Mens arbejdet står på, kan du forvente arbejdskøretøjer i området samt støj fra almindelige entreprenørmaskiner. Dertil vil du kunne opleve støj fra arbejdet med at skære og fræse asfalt. Hovedstadens Letbane beklager de gener, som arbejdet giver og takker på forhånd for din tålmodighed med byggeriet.

Hvis et arbejde mod forventning trækker ud over den tilladte arbejdstid, informerer Hovedstadens Letbane naboerne på dagen via SMS til offentligt tilgængelige telefonnumre.