Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Midlertidig spærring af indkørsel til Lundtoftegårdsvej nr. 13-37

Hovedstadens Letbane og entreprenør Siemens Aarsleff skal nu lægge letbanens skinner i krydset ved Lundtoftegårdsvej nr. 13-37. Det betyder, at indkørslen bliver midlertidigt spærret, og at du skal benytte andre adgangsveje i perioden.

Arbejdet forventes at begynde mandag 24. juni ’24 og varer forventeligt tre uger. Støj- og vibrationsgener kan forventes i hverdagene kl. 7-18 samt lørdage kl. 7-14.

Benyt midlertidig adgangsvej
Da indkørslen til parkeringsområdet bliver spærret, vil parkeringsområderne ved Lundtoftegårdsvej 11 og Lundtoftegårdsvej 13 under arbejdet blive slået sammen. Dette vil skabe en midlertidig fælles adgangsvej for boligområderne.

For adgang til Lundtoftegårdsvej 13-37 skal du benytte denne midlertidige adgangsvej og køre ind fra Lyngbygårdsvej (over p-pladsen tilhørende Lundtofte-gårdsvej 3-11) og videre til den store P-plads ud for 13-37. Det samme gælder for fodgængere og cykler.

Vi sætter midlertidige afspærringer og skiltning op, så det er tydeligt, hvilke veje, der er tilgængelige.