Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Asfaltering på Buddingevej ml. Chr. X’s Allé og Nybrovej i tre uger fra 15. april

Buddingevej lukket for bilkørsel fra nr. 44A til nr. 48 og fra nr. 33C til 35C samt i sydlig retning fra nr. 52 til nr. 66C

Asfaltering på Buddingevej ml. Chr. X’s Allé og Nybrovej i tre uger fra 15. april. Dronefoto af de engelske rækkehuse fer fra april 2023.
Asfaltering på Buddingevej ml. Chr. X’s Allé og Nybrovej i tre uger fra 15. april. Dronefoto af de engelske rækkehuse fer fra april 2023.

Mandag 15. april 2024 forventer Hovedstadens Letbane, at deres entreprenør Per Aarsleff A/S, går i gang med asfaltering og stribearbejde på Buddingevej på strækningen fra og med krydset ved Chr. X’s Allé til krydset ved Nybrovej. Det betyder, at det er nødvendigt at spærre krydset ved Chr. X’s Allé og Buddingevej. Arbejdet forventes at tage samlet ca. tre uger.

Trafikomlægning
I de forventede tre uger arbejdet foregår, er det nødvendigt at afspærre Buddingevej på strækningen mellem Chr. X’s Allé og Nybrovej i sydgående retning, hvilket vil sige siden med de lige husnumre. Det vil ligeledes være nødvendigt at afspærre krydset ved Chr. X’s Allé, mens der laves asfalt.

I de forventede tre uger, asfaltarbejdet foregår, gælder følgende:

•    Beboere i lige husnumre: Det vil ikke være muligt at anvende indkørsler med lige husnumre på strækningen mellem Nybrovej og Chr. X’s Allé. Derfor skal du finde alternativ parkering i perioden.

•    Beboere i ulige husnumre: Bor du på Buddingevej i de ulige numre på strækningen mellem Nybrovej og Chr. X’s Allé, kan du anvende din indkørsel, men kun køre højre ud, dvs ud ad Buddingevej mod nord, ligesom i dag.

For alle gælder: Følg skiltningen i området.

Hvad betyder arbejdet for dig, der bor eller færdes på strækningen?
Mens det generelle arbejde står på, kan du forvente arbejdskøretøjer i området, støj fra fræsning af asfalt samt støj fra almindelige entreprenørmaskiner.