Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Arbejde i krydset mellem Akademivej og Kollegiebakken

I begyndelsen af april 2023, går Hovedstadens Letbane og entreprenør, Per Aarsleff A/S, i gang med at arbejde i krydset ved Akademivej og Kollegiebakken. Dette medfører en trafikomlægning af krydsets trafik.

Arbejdet i krydset

Arbejdet i krydset ved Akademivej og Kollegiebakken omfatter blandt andet etablering af letbanens sporopbygning igennem krydset. Konkret er der tale om traditionelt vejarbejde i overfladeniveau, hvor vi blandt andet skal lægge de sporkasser, som letbaneskinnerne sidenhen skal monteres i. Det kræver, at vi skærer og bryder asfalt op, hvilket kan give anledning til støj.

Anlægsarbejdet vil forventeligt vare frem til sommeren 2023 og kan medføre periodiske støj- og vibrationsgener. Det støjende arbejde vil blive udført i hverdage fra kl. 7 til 18.

 

Trafikomlægning

Vores arbejde vil medføre, at trafikken bliver omlagt ad Ole Nørgaards Have. Omkørselsrute er vist på kortet herunder. Der vil i omkørselsperioden ikke være adgang for større køretøjer over 3,5 tons.

Omkørselsrute i forbindelse med lukning af adgangsvejen til Akademivej 1-41
Omkørselsrute i forbindelse med lukning af adgangsvejen til Akademivej 1-41

Billedet viser omkørselsruten i forbindelse med lukning af adgangsvejen til Akademivej 1-41

Vi opsætter skiltning, så du kan se, hvilken vej du skal og det er vigtigt, at du følger skiltningen i området.

Husk at overholde afspærringerne langs vores arbejdsområder, så passer vi nemlig både på byggearbejderne og på dig, mens vi bygger.