Under emne, kan du filtrere på det område/vej, du har interesse i.
I forbindelse med anlæg af letbanen vil ca. 17 træer på Klampenborgvej blive fjernet i begyndelsen af uge 8. Træerne vil senere i år alle blive erstattet af nye træer samme sted som de eksisterende træer står.
Hovedstadens Letbane påbegyndte ombygning af krydset Engelsborgvej/Buddingevej tirsdag 14. februar 2023.
For at forbinde letbanen mellem Lyngby Torv og Klampenborgvej kræves anlæg af letbanespor og etablering af bæredygtigt underlag på tværs af Lyngby Hovedgade. Derfor blev hovedgaden ensrettet på strækningen mellem Nørgaardsvej og Toftebæksvej for knap ni måneder siden. Nu er arbejdet afsluttet, og Lyngby Hovedgade genåbnede fredag 3. februar for dobbeltrettet bilkørsel.
For at kunne lægge de otte sporelementer, der skal føre letbanen fra butikssiden over til Lyngby Torv, anlægger Aarsleff og HL en midlertidig arbejds-ø midt på Jernbanepladsen med opstart 8. februar. Arbejdet forventes at vare til primo maj.