Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Hovedstadens Letbane ombygger kældertrappen ved Buddingevej 90A

I november 2021 går Hovedstadens Letbanes entreprenør, Per Aarsleff A/S, i gang med at opbygge trappen til kælderen ved Buddingevej 90A. Trappen skal vendes, så man i stedet for at gå op mod Buddingevej, går op ind mod gården.

I november 2021 går Hovedstadens Letbanes entreprenør, Per Aarsleff A/S, i gang med at opbygge trappen til kælderen ved Buddingevej 90A. Trappen skal vendes, så man i stedet for at gå op mod Buddingevej, går op ind mod gården.

Hvad betyder det for dig som bor i ejendommen?

I første omgang forbereder entreprenøren området til ombygningen. Det vil sige, at der opsættes hegn og en skurvogn med mandskabsfaciliteter. Derefter graver entreprenøren ud omkring trappen, som efterfølgende brydes ned, og særligt mens nedbrydningen står på, kan arbejdet støje. Efterfølgende bygges en ny trappe, som vender den modsatte vej.

Mens arbejdet står på, vil adgangsvejen fra Buddingevej være spærret for indkørsel, men der vil stadig være adgang for gående fra Buddingevej.

Arbejdet udføres i dagtimerne på hverdage mellem kl. 7 og 18, og Hovedstadens Letbane forventer, at arbejdet er afsluttet til februar 2022.

Vi, Hovedstadens Letbane og entreprenøren beklager de gener, som arbejdet giver.

Følg byggeriet

Husk, at du altid kan følge byggeriet og se, hvor Hovedstadens Letbane arbejder i hvilke perioder, på dinletbane.dk/lyngby. Du kan også følge byggeriet på Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside, letbane.ltk.dk. Hvis du har spørgsmål til letbanebyggeriet, er du altid velkommen til at kontakte Hovedstadens Letbane på info@dinletbane.dk eller 7242 4500 – eller Lyngby-Taarbæk Kommune på letbane@ltk.dk eller 2388 6209.