Lyngby fik nyttig letbane-erfaring med hjem fra studietur til Aarhus
Letbane-teamet i Lyngby-Taarbæk Kommune arrangerede i begyndelsen af februar en studietur til Teknik og Miljø i Aarhus Kommune med deltagelse af letbane-teams fra bl.a. Gladsaxe, Herlev, Vallensbæk og Glostrup kommuner.

Aarhus Kommune bød velkommen til Hovedstadens Letbanes ejerkommuner onsdag 7. februar med rundvisning i byen, køretur i letbanen og inspirerende præsentationer på Aarhus Rådhus.
- Den daglige drift omkring letbanen er vigtig
- Der er brug for klare aftaler mellem kommunen og letbaneselskabet
- Vi skal være parate til hele tiden at blive klogere undervejs
Ovenstående er nogle af de allervigtigste erfaringer, Lyngby-Taarbæk Kommune fik med hjem fra studiebesøg i Aarhus Kommune, hvor formålet var at lære af erfaringerne fra landets første letbane i forbindelse med drift af letbanen.
Dagen bød på gåtur, køretur og erfaringsudveksling
Studieturen til letbanen i Aarhus begyndte med en informationsrig gåtur rundt langs letbanen, senere var det tid til at køre forskellige ture med letbanen og endelig bød eftermiddagen på præsentationer og erfaringsudvekslinger kommunerne imellem på Aarhus Rådhus.
Lyngby-Taarbæk Kommunes letbaneteam fik bl.a. erfaringer fra disse områder med hjem - med henblik på at : Samarbejdsaftaler, Drift & Vedligehold, Vintervedligehold, Signalanlæg, Jernbaneloven møder Færdselsloven, Sikkerhed, Gravetilladelser, Håndtering af uheld, Fejlretning på kørestrømsmaster og ikke mindst generel erfaringsudveksling mellem den vestdanske kommune med landets første letbane og de østdanske kommuner, der sammen ejer Hovedstadens Letbane.










Trafik & Mobilitet - Letbanen
Letbanen kan kontaktes direkte på ovenstående mail, og vi vil svare indenfor 10 arbejdsdage.