Gå til hovedindhold
Du er her:

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Vi har samlet en oversigt over de mest stillede spørgsmål. Finder du ikke svar på dit eller dine spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os direkte.

Spørgsmålene er inddelt i emner

  • Akut opstået situationer
  • Parkering og trafik
  • Støj, støv og vibrationer
  • Kompensation og aflastning
  • Sted og varighed
  • Tilgængelighed
  • Affald og renovation
  • Skiltning og udsmykning
  • Bymiljø
  • Find information

Det er desværre ikke muligt at linke fra denne listen til emnerne.

Støj, støv og vibrationer

  • Hvor meget vil anlægsarbejdet komme til at støje?

    Alt arbejdet i forbindelse med letbanen vil generelt være at sammenligne med almindeligt vejarbejde.

    Der er nogle processer i arbejdet, der er mere støjende end andre, fx skæring af asfalt. Og ved etablering af letbanetunnel ved siden af viadukten under Lyngbyvej, skal der rammes spunsvægge ned (metalplader der holder på jorden). Det vil være støjende.

    Ledningsomlægninger er generelt ikke støjende. Men nogle af de store rør (kloak og vand) ligger dybt, så gravearbejdet bliver omfattende.

  • Skal der støjes om natten?

    Nogle steder vil det være nødvendigt at arbejde uden for almindelig arbejdstid af hensyn til trafikken i dagtimerne.

    Naboer tæt på området hvor der arbejdes udenfor almindelig arbejdstid, bliver informeret direkte forud for arbejdet.

  • Kan min bolig tage skade af vibrationer fra arbejdet?

    Generelt er entreprenørerne kontraktligt forpligtede til at screene følsomme områder og bygninger i forbindelse med, at de forbereder det kommende arbejde. Dermed har de blandt andet mulighed for at vælge løsninger, som minimerer risikoen for skader på bygninger.

    I screeningen identificerer entreprenøren samtidig eventuelle særligt udsatte ejendomme. Hvis en ejendom bliver vurderet til at være særligt udsat i forhold til det planlagte arbejde, bliver ejendommens tilstand dokumenteret ved nærmere inspektion og foto-/videodokumentation.

    Entreprenøren kan også vælge at opsætte måleudstyr på ejendommen, forud for at arbejdet bliver sat i gang.

  • Hvor meget kommer letbanen til at støje i driftsfasen?

    Borgerne langs letbanen kommer i til at mærke en anden støj, end der er i dag. Det skyldes, at støjen fra vejen reduceres, og at støjen fra letbanen lyder anderledes end støjen fra bilerne. Præcist hvordan, ved vi ikke endnu. Det afhænger meget af de aktuelle tog, letbanens beskaffenhed og materiellets vedligeholdelse (se note herunder).

    Hovedstadens Letbane anlægges primært langs stærkt trafikerede veje, og støjen fra letbanen vil også i driftsfasen være relativt lille i forhold til støjen fra vejtrafikken. Støjberegninger fra VVM-redegørelsen i 2015 viser, at støjen fra vejtrafik også i 2025 vil være den mest dominerende, og at letbanens støjmæssige betydning vil være meget begrænset.

    Siden beregningerne fra 2015 er der tilmed indført en række forbedringer for letbanen i drift, så vi nu forventer endnu mindre støj. Det samme gør sig gældende for vibrationer. I det oprindelige arbejde med at planlægge linjeføring har man generelt været opmærksom på at gøre kurverne bløde for at undgå unødig skinnestøj. Nogle letbaner har problemer med ”hyl og skrig” fra skinnerne, som kan være ubehageligt at høre på. Løsningen er i høj grad at bygge letbanen på en god måde og sikre et højt niveau for vedligehold, når den er i drift.

    Note til første afsnit om "aktuelle tog, letbanens beskaffenhed og materiellets vedligeholdelse"

    Generelt kan det siges ud fra de trafikale forudsætninger, at den samlede støj nok vil reduceres. Men det kommer til at lyde anderledes. Normalt er det den mest generende støjkilde, der har størst betydning for den samlede støjgene. Hvis vejstøjen reduceres, og hvis den derefter fortsat er den mest generende kilde, vil den samlede støjgene falde. Når støjbelastningen fra letbanen er beregnet, kan man udregne hvor meget den samlede, støjgene vil blive for den kombinerede trafik. Der er også forskel på den måde vi som mennesker opfatter støjen. Der er utallige undersøgelser, der viser, at støj fra skinnekøretøjer (tog, metro, letbane) opfattes mindre generende end tilsvarende støj fra biler og lastbiler.

  • Vil vejstøjen forbedres når letbanen er i drift?

    Generelt viser erfaringerne fra andre lande, at moderne letbanetog er langt mere støjsvage end gammeldags sporvogne og den øvrige trafik. I VVM-redegørelsen er dette beskrevet.

  • Er der forskel på støjen fra biler, lastbiler og busser og letbanetog – i så fald hvilken?

    Der er forskel på støjbidrag fra biler, lastbiler, busser og letbanetog. Støjbidraget fra en forbipasserende personbil i 10 meters afstand vil kortvarigt være ca. 75 dB(A). For en lastbil vil det være ca. 85 dB(A). For en bus vil det være ca. 80 dB(A). Og for et letbanetog vil det være ca. 75 dB(A).

    Selvom det målte støjniveau for en bil og et letbanetog vil være næsten ens, vil lydbilledet være forskelligt. Støjen fra en personbil vil være mere hvislende end støjen fra et letbanetog. Støj fra letbanen er mere rumlende. Det skyldes, at den primære støj fra biler, er støj fra dæk/asfalt, og den primære støj fra letbanetog er støjen fra hjul/skinne. Ved helt lave hastigheder vil det dog for alle køretøjer være motorstøj, som er den dominerende.

    En tommelfingerregel er, at en lastbil støjer som 10 personbiler. En benzindrevet bus støjer et sted mellem personbilen og lastbilen, men der er store individuelle forskelle. Det gælder særligt, når bilerne kører med lav fart, hvor både motorstøj og dæk-vejbanestøj er med til at danne lydbilledet. Letbanetoget er længere, og derfor vil toget måske opfattes som mere støjende, lige når det passerer. Til gengæld optræder de ikke så ofte som bilerne.

    Der er også forskel på den måde, vi som mennesker opfatter støjen. Der er utallige undersøgelser, der viser, at støj fra skinnekøretøjer (tog, metro, letbane) opfattes mindre generende end tilsvarende støj fra biler og lastbiler.

  • Hvordan kan en letbane, der muligvis larmer lige så meget som en personbil, mindske graden af trafikstøj?

    Formålet med at etablere en letbane er at flytte passagertransport fra busser (og biler) til letbanetog. En letbane kan afløse op til fire busser. Dette fordi den har større passagerkapacitet. Eftersom ét letbanetog kan erstatte op til fire busser og samtidig støje mindre end én bus vil det mindske graden af trafikstøj.

  • Hvordan kan man undersøge støjniveauet fra letbanen på Ring 3, når den endnu ikke er bygget?

    Grænseværdier for støj fra vej og jernbane er gældende for en årsmiddelværdi, som skal afspejle støjens variation over et år. Der benyttes primært beregninger frem for målinger til at bestemme årsmiddelværdien af vejtrafikstøj.

    Det er en kompliceret og omfattende opgave at fastlægge årsmiddelværdien af støjniveauet ved støjmålinger. Der er desuden en lang række usikkerheder ved støjmålinger. Beregninger er også den eneste metode, der kan anvendes, når man skal forudsige støj i fremtiden. Derfor benyttes primært beregninger til at bestemme belastningen af vejtrafikstøj.

    Undersøgelserne af støjbelastningen fra Letbanen på Ring 3 er gennemført på baggrund af beregninger. Det samlede trafikstøjniveau er beregnet og kortlagt ud fra oplysninger om forventede trafikmængder, kørehastigheder og linjeføring for letbanen. Fremtidige forventede trafikmængder, fordeling af trafik på tunge og lette køretøjer og hastigheder for vejtrafik, antal letbanetog og støjudstrålingen fra støjkilderne indgår også i beregningerne.

  • Vil beboere, der bor lige op og ned ad letbanen, komme til at mærke rystelserne fra letbanen?

    Rystelser/vibrationer fra letbanen forventes kun at forekomme i mindre grad og kun overført via sporene.

    I forbindelse med VVM-høringen og senere i designfasen er der identificeret delstrækninger af banen, der vil kunne opleve gener med vibrationer. Med mindre der gøres yderligere end at anlægge standardløsningen for banen. Derfor udføres der vibrationsdæmpning af udvalgte dele af banen de steder, hvor standardløsningen ikke alene kan overholde kravene til tilladte vibrationsniveauer anført i Miljøstyrelsens vejledning for ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø”, 9/1997.

  • Vil lyden fra køreledningerne påvirke de bygninger, køreledningerne hænger på?

    Montage af køreledning på bygningsfacade forventes ikke at ændre ved lydniveauet inde i lejemålene. Vibrationer fra køreledninger monteret i bygningsfacaden vil heller ikke skade bygningen. Forinden ophængning af køreledninger finder sted, vil de berørte bygningsejere blive orienteret om, hvornår arbejdet finder sted.

    Letbanen overholder gældende myndighedskrav til støj. Det er generelt vurderet, at trafikstøjen, der hvor letbanen etableres, reduceres en smule sammenlignet med i dag.

  • Hvor henvender jeg mig, hvis der opstår skader på min ejendom?

    Kontakt Hovedstadens Letbane: info@dinletbane.dk | 7242 4500

  • Støj og vibrationer fra letbanen i drift

    Lyngby-Taarbæk Kommune blev i forlængelse af borgermødet 28. februar 2022 bedt om et skriftligt svar fra Hovedstadens Letbane vedrørende vibrationer og støj fra den kommende letbane på Ring 3 i driftsfasen. Læs svaret HER.

Sted og varighed

Tilgængelighed

Skiltning og udsmykning

Bymiljø

  • Hvor placeres masterne til kørestrøm?

    Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk har besluttet, at der så vidt muligt skal være facadeophængt kørestrøm i Lyngby centrum mellem Lyngby Torv og Kanalvej. På den resterende del af strækningen bliver der sat master op.

    I vejkryds vil masterne så vidt muligt være placeret i hjørnerne. På strækningen generelt vil masterne være placeret på hver side af traceet så vidt muligt i bagkant af fortov på hver side af vejen.

  • Hvordan kommer kørestrømsmasterne til at se ud?

    Masterne er grå stålmaster monteret på betonfundamenter.

  • Hvorfor kører letbanen ikke på batteridrift, så vi undgår master?

    Det er en politisk beslutning blandt ejerne, at letbanen skal etableres med et gennemprøvet og velfungerende standardsystem med dokumenteret funktionalitet. På nuværende tidspunkt er vurderingen, at systemer uden køreledninger ikke er tilstrækkeligt udviklet og gennemprøvet i praksis.

    Batterierne vil formentlig blive mere effektive og derfor veje mindre, og opladningstiden vil blive kortere. Samtidig forventes det, at disse løsninger vil blive mere stabile, når deres funktionalitet er afprøvet i praksis. Det er naturligvis en udvikling Hovedstadens Letbane følger med interesse. Når letbanen efter en årrække i drift står overfor tilpasninger, vil det være oplagt, at disse tilpasninger sker til brug af ny teknologi, der på det pågældende tidspunkt er gennemprøvet.

  • Hvor høje blive kantstenene på Buddingevej foran rækkehusenes indkørsler?

    For at få så ensartet udseende på Buddingevej som muligt har Lyngby-Taarbæk Kommune i samarbejde med Per Aarsleff, der udfører arbejderne for Hovedstadens Letbane, valgt at kantstene mellem kørebane og cykelsti samt mellem cykelsti og fortov skal være sænket på hele strækningen mellem de to kryds ved Buddingevej/Engelsborgvej og Buddingevej/Chr. X's Allé.

    Da indkørslerne ved disse adresser ligger tæt på hinanden, vurderes denne løsning at være pænere og give et mere ensartet udseende frem for at have en kantsten, der kører op og ned for hver indkørsel på strækningen.

    Kantstenen bliver således sat med en lysning på maks. 3 cm som forskrifterne for dykket kantsten ligeledes foreskriver. Til sammenligning bliver normale kantsten sat med en lysningshøjde på ca. 8-12 cm.

     

Parkering og trafik

  • Hvor kan beboere på Buddingevej parkere, mens letbane-byggeriet står på?

    Udover den midlertidige parkeringsplads på Buddingevej ved Engelsborgvej-krydset anbefales beboere på Buddingevej at benytte områdets kommunale p-pladser. Det er muligt for beboere på Buddingevej på strækningen mellem Engelsborgvej og Chr. X’s Allé at erhverve sig en gratis beboerlicens til parkering i Ulrikkenborg-området, mens vi bygger letbanen.

    Beboerlicensen rekvireres ved at sende følgende oplysninger til parkering@ltk.dk:

    • Beboers fulde navn:
    • Adresse:
    • Telefonnummer:
    • Mail adresse:
    • Registreringsnummer på køretøjet:
    • Emne felt udfyldt: Erstatningslicens ifm. Letbane arbejde
  • Hvorfor skal krydset ved Engelsborgvej/Buddingevej bygges om, så vi der bor i Ulrikkenborgområdet får lange omkørsler?

    I forbindelse med letbane-arbejderne er det nødvendigt at skaffe plads nok til letbanen på Buddingevej. Derfor er det været nødvendigt at forskyde krydset ved Engelsborgvej/Buddingevej længere mod vest. Dette for at sikre, at der fortsat er plads til en højresvingsbane således de trafikanter, der kommer fra viadukten nemt kan komme ud ad Engelsborgvej. 

    Det vil af sikkerhedsmæssige hensyn, og i forhold til at kunne afvikle trafikken på Buddingevej ikke længere være muligt at svinge til venstre, når man kommer fra viadukten til Ulrikkenborg-området. Et venstresving dér vil nemlig betyde, at bilisterne skal svinge ind over letbanen, hvilket vil medføre en ekstra fase og dermed mere ventetid og kø i krydset.

    Der bliver i krydset etableret en helle, hvor der i dag er opsat midlertidig afspærring. Den kommende helle medfører, at bilister ikke længere kan køre lige over til Engelsborgvej fra Ulrikkenborg-området. 

    Hellen tjener flere funktioner. Der skal bl.a. stå en kørestrømsmast og signaludstyr til de øvrige trafikanter. Derudover har hellen en trafiksikkerhedsmæssig funktion, der sikrer, at de cyklister, der skal mod syd fra Ulrikkenborg-området, placerer sig korrekt i krydset uden fare for at blive påkørt. 

    I den nuværende situation, hvor der er opsat afspærring mv. anvendes krydset bl.a. til arbejdskørsel til og fra letbanebyggepladsen ved viadukten. Kombinationen af arbejdskørsel og den positive effekt afspærringen har for trafikanternes adfærd, hvor de allerede nu vænner sig til ikke at kunne køre ligeud, vil være med til at sikre, at overgangen til den endelige løsning kommer til at foregå forholdsvist gnidningsfrit. 

    Omkørslerne betyder konkret følgende ændringer i afstand:

    • Hvis man kommer fra Ulrikkenborg-siden ad Engelsborgvej og skal mod syd mod motorvejen og Gladsaxe, får man en omkørsel på cirka 500 meter
    • Hvis man kommer fra viadukten og skal til Engelsborgvej på Ulrikkenborg-siden, får man maksimalt en omvej på ca. 1 km - afhængigt af hvor i Ulrikkenborg-området, man har et ærinde
  • Bliver der oprettet erstatnings p-pladser når adgang til egen parkering afspærres?

    Ja, i de tilfælde hvor kommunen har mulighed for at anvise andre arealer vil man tilbyde de konkrete beboere at kunne parkere på særlige p-pladser. Den enkelte beboer vil høre direkte om dette fra kommunen.

  • Sikkerheden for de bløde trafikanter er ikke god nok. Ofte står afspærringerne i 8-10 dage inden der gøres noget. Hvorfor tillader kommunen det?

    Bygherre og dennes entreprenør har pligt til at opsætte og vedligeholde afspærring og skiltning. Kommunen godkender planerne og fører tilsyn med at afspærring og skiltning svarer til planerne. Efterfølgende justeringer sker ofte i et samarbejde mellem kommunens tilsyn og bygherre/entreprenør.

    I forbindelse med ledningsomlægningerne på Buddingevej har kommunen ikke været tilfreds med bygherre/entreprenørs vilje til at udføre justeringer hurtigt nok. Siden andet kvartal 2021 er disse procedurer strammet op.

  • Hvor skal jeg oplade min el-bil, når anlægsarbejdet afspærrer min indkørsel?

    Der er enkelte el-lade stationer i Lyngby bymidte og – vest, hvor el-bilejere kan oplade deres bil. Oversigten over ladestandere kan blandt andet findes på www.plugshare.com

    Desuden har Teknik- og Miljøudvalget vedtaget at udbyde enkelte kommunale p-pladser til etablering af ladestandere. Det gælder blandt andet i Lyngby Vest ved stationen og Ulrikkenborg plads.

  • Hvordan kommer selve vejforløbet til at se ud når letbanen er anlagt?

    Hovedstadens Letbanes hjemmeside kan du se vejtegninger for hele strækningen fra Ishøj til Lundtofte.

  • Hvorfor lukker I ikke de små sideveje, så de ikke bliver brugt til smutvejskørsel?

    Når der laves planer for omvejskørsel, vil det altid være til kommunens prioriterede vejnet. Altså de større veje i området, der er lavet til at kunne klare meget trafik. Mindre beboelsesveje vil ofte også opleve øget trafik - såkaldt smutvejstrafik - hvilket kan opleves generende, men som ikke er ulovligt. Private-fællesveje er stadig offentligt tilgængelige, og trafikken vil fordele sig der, hvor der er bedst fremkommelighed.

    Oplever kommunens vejmyndighed, at den øgede trafik er så væsentlig, at det giver problemer på enkelte veje, kan midlertidig skiltning med "Ærindekørsel tilladt" komme i betragtning.

  • Kan omkørsler skiltes allerede på motorvejen og trafikken ledes derud?

    Vi har ikke lov til hverken at skilte på motorvejen eller henvise trafik til motorvejen, da det er Vejdirektoratets vejnet. Vi kan bruge motorvejsskiltning i vores omkørselsskiltning på kommunens veje.

  • Hvor kan jeg parkere vest for S-togs banen?

    Kommunen har etableret en prøveordning med 2-timers parkering i Ulrikkenborg kvarteret, da området er meget presset med pendler parkering. Beboere og erhverv i området kan købe en parkeringslicens, så de ikke behøver følge tidsbegrænsningen. Se kortet over parkeringszonen og vilkår for at søge licens på kommunens hjemmeside.

  • Bliver der nedlagt P-pladser i Lyngby-Taarbæk på grund af letbanen?

    Ja, der bliver nedlagt p-pladser midlertidigt allerede under anlæg, og nogle steder permanent så det også vil gælde når letbanen kommer i drift. Det betyder, at enkelte beboere, der tidligere har kunne parkere i umiddelbar nærhed af deres bolig, får lidt længere til parkering.

  • Kan beboere i Lyngby-Taarbæk kommune få en særlig parkeringslicens?

    Ja, på kommunens hjemmeside kan du se, til hvilke områder det er muligt at få parkeringslicens. Med en parkeringslicens behøver du ikke stille din p-skive, men licensen giver dig ikke fortrinsret til parkeringspladser.

  • Bliver busruter omlagt?

    Ja, anlægsarbejdet vil påvirke bustrafikken. Vi anbefaler, at man tjekker www.rejseplanen.dk, hvor de seneste opdateringer kan findes.

  • Hvordan finder man ud af, hvor et busstopsted er flyttet hen?

    Som hovedregel vil et busstopsted kun blive flyttet indenfor en 100 meters afstand. Er der tale om omlægning af busruter, vil de fremgå af www.dinoffentligetransport.dk eller www.rejseplanen.dk.

  • Kan butikkerne være sikre på, at deres vareleveringer kan komme frem?

    Ja, der vil altid være adgang til både butikker og boliger, både under og efter anlægsarbejdet. Det er muligt, at dine leverandører skal benytte en ny eller midlertidigt tilkørsel, men vi, eller den aktuelle entreprenør, informerer om ændringer løbende.

  • Bliver trafikken dirigeret ud på de mindre veje?

    Som udgangspunkt vil vores anbefalede, alternative ruter være til det øvrige prioriterede vejnet, i det omfang det er muligt.

  • Bliver trafikken igennem viadukten påvirket?

    Ja, trafikken bliver påvirket i forbindelse med ledningsomlægningerne. Særlig i forbindelse med Lyngby-Taarbæk Forsynings ledningsarbejdet bliver trafikken gennem viadukten påvirket. I en periode vil der blive lukket for biltrafik, så der alene bliver plads til busser, cyklister og fodgængere.

    Bilisterne skal benytte bl.a. Chr. X’s Allé og Lyngby Hovedgade som alternativ.

  • Bliver Lyngby Hovedgade lukket?

    Lyngby Hovedgade bliver kun påvirket i mindre grad. Letbanen skal krydse Hovedgaden fra Torvet og til Klampenborgvej. Det betyder, at der i første omgang kommer et vejarbejde med ledningsomlægninger, der kortvarigt kan påvirke trafikken igennem Hovedgaden. Senere vil der igen være hhv. anlægsarbejde og etablering af kørestrøm, når selve letbanen skal etableres igennem krydset. Når anlægsarbejdet er afsluttet og letbanen er i drift, vil Hovedgaden fungere som nu, bare med den forskel, at letbanen krydser gaden ved almindelig lysregulering.

  • Hvordan kommer man ned i p-kældre og p-hus?

    Der vil være adgang til op- og nedkørsel til p-kældrene under Lyngby Storcenter og Kulturhuset både under anlæg og permanent.

    Opkørslen til Klampenborgvej vil i en kort periode være lukket, og her vil bilisterne blive henvist til opkørslerne ved hhv. Kulturhuset eller Toftebæksvej.

Kompensation og aflastning

  • Kan naboer – inkl. erhverv – få kompensation ved støjende arbejde, fx som nedsat ejendomsskat?

    Så længe arbejdet ikke overskrider den naboretlige tålegrænse har vi ikke lovhjemmel til at tilbyde kompensation. Arbejdet udføres indenfor almindelig arbejdstid (mandag-fredag kl. 7-18, lørdag kl. 7-14).

    I forbindelse med udvidede arbejdstid på Lyngby-Taarbæk Forsynings arbejde på Buddingevej på hverdage frem til kl. 22, har Hovedstadens Letbane givet mulighed for, at særligt belastede naboer, med facade mod Buddingevej og dokumenteret særlige forhold, såsom aften-/natarbejde eller sygdom, kan ansøge om aflastning på hotel mellem kl. 7-22 på hverdage. Kontakt Hovedstadens Letbane direkte på info@dinletbane.dk

Affald og renovation

  • Kan vi få hentet affald, når vejen er afspærret?

    Almindelig dagrenovation og tømning af 4-kammer beholder, bliver tømt af Lyngby-Taarbæk Forsyning.

    Haveaffald og storskrald vil blive håndteret individuelt afhængig af afspærringernes omfang og muligheder for adgang. Der kan være strækninger, der i perioder ikke kan få hentet hhv. haveaffald og storskrald, og hvor beboerne selv må køre på genbrugspladsen. Forsyningen vil i de tilfælde forsøge at opstille containere i udvalgte weekends hvor storskrald kan afleveres.

Akut opståede situationer

Find information

  • Hvor finder jeg information om projektet?

    Her på kommunens hjemmeside vil vi sørge for, at der altid ligger den senest opdateret information. På www.dinletbane.dk ligger der også meget information, og under menupunktet ’Følg byggeriet’ vil du kunne finde information specifikt for Lyngby-Taarbæk kommune. Her kan du også tilmelde dig Hovedstadens Letbanes infoservice.

  • Hvorfor modtager jeg ikke informationsbreve i min e-boks?

    Hvis du ikke modtager noget i din e-boks, er det forbi vi vurderer, at din bopæl ikke bliver direkte berørt.

    Du kan altid følge med i nyheder og naboinformation her på sitet.