FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Vi har samlet en oversigt over de mest stillede spørgsmål. Finder du ikke svar på dit eller dine spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os direkte.
Vi har samlet en oversigt over de mest stillede spørgsmål. Finder du ikke svar på dit eller dine spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os direkte.
Det er desværre ikke muligt at linke fra denne listen til emnerne.
Alt arbejdet i forbindelse med letbanen vil generelt være at sammenligne med almindeligt vejarbejde.
Der er nogle processer i arbejdet, der er mere støjende end andre, fx skæring af asfalt. Og ved etablering af letbanetunnel ved siden af viadukten under Lyngbyvej, skal der rammes spunsvægge ned (metalplader der holder på jorden). Det vil være støjende.
Ledningsomlægninger er generelt ikke støjende. Men nogle af de store rør (kloak og vand) ligger dybt, så gravearbejdet bliver omfattende.
Nogle steder vil det være nødvendigt at arbejde uden for almindelig arbejdstid af hensyn til trafikken i dagtimerne.
Naboer tæt på området hvor der arbejdes udenfor almindelig arbejdstid, bliver informeret direkte forud for arbejdet.
Generelt er entreprenørerne kontraktligt forpligtede til at screene følsomme områder og bygninger i forbindelse med, at de forbereder det kommende arbejde. Dermed har de blandt andet mulighed for at vælge løsninger, som minimerer risikoen for skader på bygninger.
I screeningen identificerer entreprenøren samtidig eventuelle særligt udsatte ejendomme. Hvis en ejendom bliver vurderet til at være særligt udsat i forhold til det planlagte arbejde, bliver ejendommens tilstand dokumenteret ved nærmere inspektion og foto-/videodokumentation.
Entreprenøren kan også vælge at opsætte måleudstyr på ejendommen, forud for at arbejdet bliver sat i gang.
Borgerne langs letbanen kommer i til at mærke en anden støj, end der er i dag. Det skyldes, at støjen fra vejen reduceres, og at støjen fra letbanen lyder anderledes end støjen fra bilerne. Præcist hvordan, ved vi ikke endnu. Det afhænger meget af de aktuelle tog, letbanens beskaffenhed og materiellets vedligeholdelse (se note herunder).
Hovedstadens Letbane anlægges primært langs stærkt trafikerede veje, og støjen fra letbanen vil også i driftsfasen være relativt lille i forhold til støjen fra vejtrafikken. Støjberegninger fra VVM-redegørelsen i 2015 viser, at støjen fra vejtrafik også i 2025 vil være den mest dominerende, og at letbanens støjmæssige betydning vil være meget begrænset.
Siden beregningerne fra 2015 er der tilmed indført en række forbedringer for letbanen i drift, så vi nu forventer endnu mindre støj. Det samme gør sig gældende for vibrationer. I det oprindelige arbejde med at planlægge linjeføring har man generelt været opmærksom på at gøre kurverne bløde for at undgå unødig skinnestøj. Nogle letbaner har problemer med ”hyl og skrig” fra skinnerne, som kan være ubehageligt at høre på. Løsningen er i høj grad at bygge letbanen på en god måde og sikre et højt niveau for vedligehold, når den er i drift.
Generelt kan det siges ud fra de trafikale forudsætninger, at den samlede støj nok vil reduceres. Men det kommer til at lyde anderledes. Normalt er det den mest generende støjkilde, der har størst betydning for den samlede støjgene. Hvis vejstøjen reduceres, og hvis den derefter fortsat er den mest generende kilde, vil den samlede støjgene falde. Når støjbelastningen fra letbanen er beregnet, kan man udregne hvor meget den samlede, støjgene vil blive for den kombinerede trafik. Der er også forskel på den måde vi som mennesker opfatter støjen. Der er utallige undersøgelser, der viser, at støj fra skinnekøretøjer (tog, metro, letbane) opfattes mindre generende end tilsvarende støj fra biler og lastbiler.
Generelt viser erfaringerne fra andre lande, at moderne letbanetog er langt mere støjsvage end gammeldags sporvogne og den øvrige trafik. I VVM-redegørelsen er dette beskrevet.
Der er forskel på støjbidrag fra biler, lastbiler, busser og letbanetog. Støjbidraget fra en forbipasserende personbil i 10 meters afstand vil kortvarigt være ca. 75 dB(A). For en lastbil vil det være ca. 85 dB(A). For en bus vil det være ca. 80 dB(A). Og for et letbanetog vil det være ca. 75 dB(A).
Selvom det målte støjniveau for en bil og et letbanetog vil være næsten ens, vil lydbilledet være forskelligt. Støjen fra en personbil vil være mere hvislende end støjen fra et letbanetog. Støj fra letbanen er mere rumlende. Det skyldes, at den primære støj fra biler, er støj fra dæk/asfalt, og den primære støj fra letbanetog er støjen fra hjul/skinne. Ved helt lave hastigheder vil det dog for alle køretøjer være motorstøj, som er den dominerende.
En tommelfingerregel er, at en lastbil støjer som 10 personbiler. En benzindrevet bus støjer et sted mellem personbilen og lastbilen, men der er store individuelle forskelle. Det gælder særligt, når bilerne kører med lav fart, hvor både motorstøj og dæk-vejbanestøj er med til at danne lydbilledet. Letbanetoget er længere, og derfor vil toget måske opfattes som mere støjende, lige når det passerer. Til gengæld optræder de ikke så ofte som bilerne.
Der er også forskel på den måde, vi som mennesker opfatter støjen. Der er utallige undersøgelser, der viser, at støj fra skinnekøretøjer (tog, metro, letbane) opfattes mindre generende end tilsvarende støj fra biler og lastbiler.
Formålet med at etablere en letbane er at flytte passagertransport fra busser (og biler) til letbanetog. En letbane kan afløse op til fire busser. Dette fordi den har større passagerkapacitet. Eftersom ét letbanetog kan erstatte op til fire busser og samtidig støje mindre end én bus vil det mindske graden af trafikstøj.
Grænseværdier for støj fra vej og jernbane er gældende for en årsmiddelværdi, som skal afspejle støjens variation over et år. Der benyttes primært beregninger frem for målinger til at bestemme årsmiddelværdien af vejtrafikstøj.
Det er en kompliceret og omfattende opgave at fastlægge årsmiddelværdien af støjniveauet ved støjmålinger. Der er desuden en lang række usikkerheder ved støjmålinger. Beregninger er også den eneste metode, der kan anvendes, når man skal forudsige støj i fremtiden. Derfor benyttes primært beregninger til at bestemme belastningen af vejtrafikstøj.
Undersøgelserne af støjbelastningen fra Letbanen på Ring 3 er gennemført på baggrund af beregninger. Det samlede trafikstøjniveau er beregnet og kortlagt ud fra oplysninger om forventede trafikmængder, kørehastigheder og linjeføring for letbanen. Fremtidige forventede trafikmængder, fordeling af trafik på tunge og lette køretøjer og hastigheder for vejtrafik, antal letbanetog og støjudstrålingen fra støjkilderne indgår også i beregningerne.
Rystelser/vibrationer fra letbanen forventes kun at forekomme i mindre grad og kun overført via sporene.
I forbindelse med VVM-høringen og senere i designfasen er der identificeret delstrækninger af banen, der vil kunne opleve gener med vibrationer. Med mindre der gøres yderligere end at anlægge standardløsningen for banen. Derfor udføres der vibrationsdæmpning af udvalgte dele af banen de steder, hvor standardløsningen ikke alene kan overholde kravene til tilladte vibrationsniveauer anført i Miljøstyrelsens vejledning for ”Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø”, 9/1997.
Montage af køreledning på bygningsfacade forventes ikke at ændre ved lydniveauet inde i lejemålene. Vibrationer fra køreledninger monteret i bygningsfacaden vil heller ikke skade bygningen. Forinden ophængning af køreledninger finder sted, vil de berørte bygningsejere blive orienteret om, hvornår arbejdet finder sted.
Letbanen overholder gældende myndighedskrav til støj. Det er generelt vurderet, at trafikstøjen, der hvor letbanen etableres, reduceres en smule sammenlignet med i dag.
Kontakt Hovedstadens Letbane: info@dinletbane.dk | 7242 4500
Lyngby-Taarbæk Kommune blev i forlængelse af borgermødet 28. februar 2022 bedt om et skriftligt svar fra Hovedstadens Letbane vedrørende vibrationer og støj fra den kommende letbane på Ring 3 i driftsfasen. Læs svaret HER.
Ja, på Hovedstadens Letbanes hjemmeside, www.dinletbane.dk, kan du se et kort delt op på kommuner, hvor det tydeligt fremgår, hvor der arbejdes, hvad der laves og ca. hvor længe det forventes at vare.
På vores side med gravearbejde, kan du se en oversigt over nuværende gravearbejde, men også gravearbejde for de kommende 3-6 måneder.
Når entreprenøren planlægger sine arbejder, kan der godt være områder, hvor de først et stykke inde i arbejdet skal bruge et konkret område. Fx kan et område stå tomt fordi der skal være plads til materialer, jord og lignende.
Ofte vil strækningen være en vurdering af hvor meget plads det konkrete arbejde kræver (plads til selve arbejdet + materialer + maskiner), men det kan også være hensyn til trafikomlægning. Endelig vil selve arbejdet kunne udføres på kortere tid, samlet set, hvis strækningerne udvides, så det vil også være en del af den samlede vurdering.
De detaljerede tidsplaner udarbejdes løbende og de nærmeste naboer informeres, når planerne er godkendt. De overordnede planer om hvornår fx Hovedstadens Letbane begynder deres arbejde i et område, udsendes ca. 1 måned inden arbejdet går i gang.
Naboer til letbanen i Lyngby kan med fordel kontakte kommunen, hvis de har planer for deres bolig, fx renoveringsprojekter, og hvor adgangen til boligen er vigtig.
Det kan vi kun til en vis grad. Man kan dele ledninger op i tre hovedområder:
Disse tre inddelinger kan vi bede om at omlægge indenfor en periode – det kalder man sam-gravninger – og det sker i det omfang, det overhovedet kan lade sig gøre.
Ja, på langt det meste af strækningen vil der være en eller anden grad af ledningsomlægninger.
Lyngby-Taarbæk Forsyning benytter også lejligheden til at modernisere og flytte et overløbsbassin på Lehwaldsvej, så de oversvømmelses problemer der har været ved viadukten, bliver løst.
Arbejdsarealerne vil almindeligvis ikke være krydsbare, men der vil være adgang til boliger og erhverv i hele anlægsperioden.
Ja, der vil være adgang for cyklister, gående og busser. Når det store ledningsarbejde går i gang vil der ikke være plads til biler. Der bliver skiltet og informeret løbende.
Som hovedregel vil et busstopsted kun blive flyttet inden for en 100 meters afstand. Er der tale om omlægning af busruter, vil de fremgå af www.dinoffentligetransport.dk eller www.rejseplanen.dk.
Vi vil meget gerne se, om der er noget vi kan gøre for at hjælpe i den situation. Du bedes sende os en mail på letbane@ltk.dk med oplysninger om adresse og ønsker, så kontakter vi dig.
Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk har besluttet, at der så vidt muligt skal være facadeophængt kørestrøm i Lyngby centrum mellem Lyngby Torv og Kanalvej. På den resterende del af strækningen bliver der sat master op.
I vejkryds vil masterne så vidt muligt være placeret i hjørnerne. På strækningen generelt vil masterne være placeret på hver side af traceet så vidt muligt i bagkant af fortov på hver side af vejen.
Masterne er grå stålmaster monteret på betonfundamenter.
Det er en politisk beslutning blandt ejerne, at letbanen skal etableres med et gennemprøvet og velfungerende standardsystem med dokumenteret funktionalitet. På nuværende tidspunkt er vurderingen, at systemer uden køreledninger ikke er tilstrækkeligt udviklet og gennemprøvet i praksis.
Batterierne vil formentlig blive mere effektive og derfor veje mindre, og opladningstiden vil blive kortere. Samtidig forventes det, at disse løsninger vil blive mere stabile, når deres funktionalitet er afprøvet i praksis. Det er naturligvis en udvikling Hovedstadens Letbane følger med interesse. Når letbanen efter en årrække i drift står overfor tilpasninger, vil det være oplagt, at disse tilpasninger sker til brug af ny teknologi, der på det pågældende tidspunkt er gennemprøvet.
For at få så ensartet udseende på Buddingevej som muligt har Lyngby-Taarbæk Kommune i samarbejde med Per Aarsleff, der udfører arbejderne for Hovedstadens Letbane, valgt at kantstene mellem kørebane og cykelsti samt mellem cykelsti og fortov skal være sænket på hele strækningen mellem de to kryds ved Buddingevej/Engelsborgvej og Buddingevej/Chr. X's Allé.
Da indkørslerne ved disse adresser ligger tæt på hinanden, vurderes denne løsning at være pænere og give et mere ensartet udseende frem for at have en kantsten, der kører op og ned for hver indkørsel på strækningen.
Kantstenen bliver således sat med en lysning på maks. 3 cm som forskrifterne for dykket kantsten ligeledes foreskriver. Til sammenligning bliver normale kantsten sat med en lysningshøjde på ca. 8-12 cm.
Udover den midlertidige parkeringsplads på Buddingevej ved Engelsborgvej-krydset anbefales beboere på Buddingevej at benytte områdets kommunale p-pladser. Det er muligt for beboere på Buddingevej på strækningen mellem Engelsborgvej og Chr. X’s Allé at erhverve sig en gratis beboerlicens til parkering i Ulrikkenborg-området, mens vi bygger letbanen.
Beboerlicensen rekvireres ved at sende følgende oplysninger til parkering@ltk.dk:
I forbindelse med letbane-arbejderne er det nødvendigt at skaffe plads nok til letbanen på Buddingevej. Derfor er det været nødvendigt at forskyde krydset ved Engelsborgvej/Buddingevej længere mod vest. Dette for at sikre, at der fortsat er plads til en højresvingsbane således de trafikanter, der kommer fra viadukten nemt kan komme ud ad Engelsborgvej.
Det vil af sikkerhedsmæssige hensyn, og i forhold til at kunne afvikle trafikken på Buddingevej ikke længere være muligt at svinge til venstre, når man kommer fra viadukten til Ulrikkenborg-området. Et venstresving dér vil nemlig betyde, at bilisterne skal svinge ind over letbanen, hvilket vil medføre en ekstra fase og dermed mere ventetid og kø i krydset.
Der bliver i krydset etableret en helle, hvor der i dag er opsat midlertidig afspærring. Den kommende helle medfører, at bilister ikke længere kan køre lige over til Engelsborgvej fra Ulrikkenborg-området.
Hellen tjener flere funktioner. Der skal bl.a. stå en kørestrømsmast og signaludstyr til de øvrige trafikanter. Derudover har hellen en trafiksikkerhedsmæssig funktion, der sikrer, at de cyklister, der skal mod syd fra Ulrikkenborg-området, placerer sig korrekt i krydset uden fare for at blive påkørt.
I den nuværende situation, hvor der er opsat afspærring mv. anvendes krydset bl.a. til arbejdskørsel til og fra letbanebyggepladsen ved viadukten. Kombinationen af arbejdskørsel og den positive effekt afspærringen har for trafikanternes adfærd, hvor de allerede nu vænner sig til ikke at kunne køre ligeud, vil være med til at sikre, at overgangen til den endelige løsning kommer til at foregå forholdsvist gnidningsfrit.
Omkørslerne betyder konkret følgende ændringer i afstand:
Ja, i de tilfælde hvor kommunen har mulighed for at anvise andre arealer vil man tilbyde de konkrete beboere at kunne parkere på særlige p-pladser. Den enkelte beboer vil høre direkte om dette fra kommunen.
Bygherre og dennes entreprenør har pligt til at opsætte og vedligeholde afspærring og skiltning. Kommunen godkender planerne og fører tilsyn med at afspærring og skiltning svarer til planerne. Efterfølgende justeringer sker ofte i et samarbejde mellem kommunens tilsyn og bygherre/entreprenør.
I forbindelse med ledningsomlægningerne på Buddingevej har kommunen ikke været tilfreds med bygherre/entreprenørs vilje til at udføre justeringer hurtigt nok. Siden andet kvartal 2021 er disse procedurer strammet op.
Der er enkelte el-lade stationer i Lyngby bymidte og – vest, hvor el-bilejere kan oplade deres bil. Oversigten over ladestandere kan blandt andet findes på www.plugshare.com
Desuden har Teknik- og Miljøudvalget vedtaget at udbyde enkelte kommunale p-pladser til etablering af ladestandere. Det gælder blandt andet i Lyngby Vest ved stationen og Ulrikkenborg plads.
På Hovedstadens Letbanes hjemmeside kan du se vejtegninger for hele strækningen fra Ishøj til Lundtofte.
Når der laves planer for omvejskørsel, vil det altid være til kommunens prioriterede vejnet. Altså de større veje i området, der er lavet til at kunne klare meget trafik. Mindre beboelsesveje vil ofte også opleve øget trafik - såkaldt smutvejstrafik - hvilket kan opleves generende, men som ikke er ulovligt. Private-fællesveje er stadig offentligt tilgængelige, og trafikken vil fordele sig der, hvor der er bedst fremkommelighed.
Oplever kommunens vejmyndighed, at den øgede trafik er så væsentlig, at det giver problemer på enkelte veje, kan midlertidig skiltning med "Ærindekørsel tilladt" komme i betragtning.
Vi har ikke lov til hverken at skilte på motorvejen eller henvise trafik til motorvejen, da det er Vejdirektoratets vejnet. Vi kan bruge motorvejsskiltning i vores omkørselsskiltning på kommunens veje.
Kommunen har etableret en prøveordning med 2-timers parkering i Ulrikkenborg kvarteret, da området er meget presset med pendler parkering. Beboere og erhverv i området kan købe en parkeringslicens, så de ikke behøver følge tidsbegrænsningen. Se kortet over parkeringszonen og vilkår for at søge licens på kommunens hjemmeside.
Ja, der bliver nedlagt p-pladser midlertidigt allerede under anlæg, og nogle steder permanent så det også vil gælde når letbanen kommer i drift. Det betyder, at enkelte beboere, der tidligere har kunne parkere i umiddelbar nærhed af deres bolig, får lidt længere til parkering.
Ja, på kommunens hjemmeside kan du se, til hvilke områder det er muligt at få parkeringslicens. Med en parkeringslicens behøver du ikke stille din p-skive, men licensen giver dig ikke fortrinsret til parkeringspladser.
Ja, anlægsarbejdet vil påvirke bustrafikken. Vi anbefaler, at man tjekker www.rejseplanen.dk, hvor de seneste opdateringer kan findes.
Som hovedregel vil et busstopsted kun blive flyttet indenfor en 100 meters afstand. Er der tale om omlægning af busruter, vil de fremgå af www.dinoffentligetransport.dk eller www.rejseplanen.dk.
Ja, der vil altid være adgang til både butikker og boliger, både under og efter anlægsarbejdet. Det er muligt, at dine leverandører skal benytte en ny eller midlertidigt tilkørsel, men vi, eller den aktuelle entreprenør, informerer om ændringer løbende.
Som udgangspunkt vil vores anbefalede, alternative ruter være til det øvrige prioriterede vejnet, i det omfang det er muligt.
Ja, trafikken bliver påvirket i forbindelse med ledningsomlægningerne. Særlig i forbindelse med Lyngby-Taarbæk Forsynings ledningsarbejdet bliver trafikken gennem viadukten påvirket. I en periode vil der blive lukket for biltrafik, så der alene bliver plads til busser, cyklister og fodgængere.
Bilisterne skal benytte bl.a. Chr. X’s Allé og Lyngby Hovedgade som alternativ.
Lyngby Hovedgade bliver kun påvirket i mindre grad. Letbanen skal krydse Hovedgaden fra Torvet og til Klampenborgvej. Det betyder, at der i første omgang kommer et vejarbejde med ledningsomlægninger, der kortvarigt kan påvirke trafikken igennem Hovedgaden. Senere vil der igen være hhv. anlægsarbejde og etablering af kørestrøm, når selve letbanen skal etableres igennem krydset. Når anlægsarbejdet er afsluttet og letbanen er i drift, vil Hovedgaden fungere som nu, bare med den forskel, at letbanen krydser gaden ved almindelig lysregulering.
Der vil være adgang til op- og nedkørsel til p-kældrene under Lyngby Storcenter og Kulturhuset både under anlæg og permanent.
Opkørslen til Klampenborgvej vil i en kort periode være lukket, og her vil bilisterne blive henvist til opkørslerne ved hhv. Kulturhuset eller Toftebæksvej.
Så længe arbejdet ikke overskrider den naboretlige tålegrænse har vi ikke lovhjemmel til at tilbyde kompensation. Arbejdet udføres indenfor almindelig arbejdstid (mandag-fredag kl. 7-18, lørdag kl. 7-14).
I forbindelse med udvidede arbejdstid på Lyngby-Taarbæk Forsynings arbejde på Buddingevej på hverdage frem til kl. 22, har Hovedstadens Letbane givet mulighed for, at særligt belastede naboer, med facade mod Buddingevej og dokumenteret særlige forhold, såsom aften-/natarbejde eller sygdom, kan ansøge om aflastning på hotel mellem kl. 7-22 på hverdage. Kontakt Hovedstadens Letbane direkte på info@dinletbane.dk
Almindelig dagrenovation og tømning af 4-kammer beholder, bliver tømt af Lyngby-Taarbæk Forsyning.
Haveaffald og storskrald vil blive håndteret individuelt afhængig af afspærringernes omfang og muligheder for adgang. Der kan være strækninger, der i perioder ikke kan få hentet hhv. haveaffald og storskrald, og hvor beboerne selv må køre på genbrugspladsen. Forsyningen vil i de tilfælde forsøge at opstille containere i udvalgte weekends hvor storskrald kan afleveres.
Afspærringerne til vejarbejdet bliver tilset 2 x i døgnet på hverdage og 1 x i døgnet i weekender. Skulle der opstå situationer, hvor fx en væltet afspærring er til fare, bør man kontakte politiet.
Her på kommunens hjemmeside vil vi sørge for, at der altid ligger den senest opdateret information. På www.dinletbane.dk ligger der også meget information, og under menupunktet ’Følg byggeriet’ vil du kunne finde information specifikt for Lyngby-Taarbæk kommune. Her kan du også tilmelde dig Hovedstadens Letbanes infoservice.
Hvis du ikke modtager noget i din e-boks, er det forbi vi vurderer, at din bopæl ikke bliver direkte berørt.
Du kan altid følge med i nyheder og naboinformation her på sitet.