Gå til hovedindhold

Glædelig jul og godt nytår fra letbanen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Åbningsåret for Hovedstadens Letbane nærmer sig. I efteråret 2025 forventes letbanen at åbne den sydligste halvdel af strækningen. Den nordligste halvdel, herunder Lyngby forventes at åbne i sommeren 2026.

Indhold

    Lyngby Rådhus med letbaneskinner i forgrunden og juletræ med lys på Lyngby Torv. December 2024.
    Lyngby Rådhus med letbaneskinner i forgrunden og juletræ med lys på Lyngby Torv. December 2024.

     

    Sidste år ved denne tid skrev vi, at vi her i slutningen af 2024 forventede at afslutte letbane-arbejdet i Lyngby-Taarbæk Kommune og være klar til prøvekørsel i 2025. Vi skrev også, at intet var sikkert, da tidsplanen for store anlægsprojekter hurtigt kan ændres. Og det blev den i dette tilfælde.

    To-delt åbning af letbanen

    Grundet udfordringer i Gladsaxe Kommune er prøvekørsel og åbning af letbanen i den nordligste halvdel af strækningen udskudt til 2026. I Lyngby forventer vi at kunne køre med letbanen fra en gang i sensommeren 2026. Den sydligste halvdel af letbanestrækningen forventes at åbne i efteråret 2025.

    Skinnebåren trafik nødvendiggør, at nabokommunen er med

    I Lyngby-Taarbæk Kommune skrider letbane-arbejdet planmæssigt frem. Eftersom den to-delte åbning af Hovedstadens Letbane skyldes udfordringer i nabokommunen, vil der i perioder i 2025 være tale om "ventetid" på flere strækninger i Lyngby, idet skinnebåren transport nødvendiggør, at nabokommunen også er med. 

    Mange færdige områder i Lyngby langs letbanen

    Her i Lyngby har mange nok bemærket, at især den centrale del af byen fremstår mere færdig og ryddelig: Skinnerne er lagt, og kørestrømsmasterne er ved at blive etableret. Det samme gælder stationer og transformerstationer. Inden testkørsel kan begynde i Lyngby-Taarbæk Kommune i foråret 2026, mangler der derudover primært at blive etableret kørestrøm. 

    Letbane-teamet i Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

    Læs eller genlæs vores artikel fra september 2024 i "Trafik & Veje": Etablering af letbanen midt gennem Lyngby