Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Information om kloakarbejde på Buddingevej 69A til 89

Udsendt til nærmeste naboer den 22. december 2020

I forbindelse med den nye letbane omlægger Lyngby-Taarbæk Forsyning en række vand- og spildevandsledninger, så de ikke kommer til at ligge under skinnerne. Det gør vi, fordi et brud på en ledning under skinnerne ville være svært at reparere, og det ville give alvorlige konsekvenser for letbanens drift.



I øjeblikket arbejder vi blandt andet på Buddingevej, og næste etape af arbejdet kommer til at foregå ud for Buddingevej 69A og frem til nr. 89 – se kortet nederst.



Entreprenør på arbejdet er Barslund A/S.

Barslund forventer, at denne etape begynder den 11/1 2021. Den samlede anlægsperiode for strækningen forventes afsluttes i slutningen af april 2021.



Indkørsler bliver midlertidigt spærret

I anlægsperioden er indkørsler på strækningen (Buddingevej 69A–89) desværre spærret. Der vil fortsat være adgang til husene via fortovet. Vi henviser til parkering på sidevejene i området.



Konsekvenser for beboerne på Ellevænget og Kirsebærvænget

Ellevænget holdes åben i hele anlægsfasen, ligesom det også vil være muligt at køre til og fra Kirsebærvænget.



I første fase af arbejdet holdes Kirsebærvænget åbent ud til Buddingevej. I anden fase spærres Kirsebærvænget ved Buddingevej. I denne periode kan biltrafik i stedet køre via F24-tanken til og fra Kirsebærvænget/Buddingevej. Bemærk venligst, at lastbiler med anhænger ikke vil kunne passere i den periode, Kirsebærvænget er afspærret.



Adgange og renovation

Vi forstår til fulde de gener, som I beboere kommer til at opleve på grund af spærringen. Når det er nødvendigt, skyldes det, at der i sommer var en arbejdsulykke på Buddingevej, og derfor er der iværksat ekstra tiltag for at højne arbejdssikkerheden. Blandt andet skal der være bedre plads til mandskab, maskiner og materialer på arbejdsarealet – og det skabes, når arbejdsarealet holdes frit for køreplader på tværs af udgravningen. På denne måde bliver den samlede anlægsperiode også afkortet, da arbejdet foregår mere effektivt.



Vi har aftalt, at Barslund vil åbne for adgang til indkørslen i ekstraordinære situationer, fx hvis en beboer skal flytte eller have leveret større varer som fx et køleskab. I disse situationer kan der skabes adgang på hverdage i tidsrummet fra kl. 7- 15.



Har du brug for ekstraordinær adgang, skal du kontakte Barslund på mail: LLT@barslund.as.



I anlægsperioden vil dagrenovation og 4-kammerbeholderen blive tømt, men det er desværre ikke muligt at få hentet storskrald og haveaffald, når indkørslen er spærret.



Gravearbejde kan desværre ikke undgå at give nogle støjgener. Arbejdet bliver som udgangspunkt udført i normal arbejdstid, hvilket vil sige på hverdage mellem kl. 7-18.



Konsekvenser for trafikken

Arbejdet får konsekvenser for trafikken på Buddingevej – se venligst kort.

• Buddingevej opretholder trafikken i begge retninger, dog på reduceret

areal

• Fartgrænsen sænkes til 40 km/t.

• Ellevænget forbliver åben

• Kirsebærvænget vil have ind-og udkørsel under hele forløbet. I en periode

vil trafik blive omdirigeret via F24 tankstationen.



Yderligere information



Lyngby-Taarbæk Forsyning

På Lyngby-Taarbæk Forsynings hjemmeside – www.ltf.dk – kan du læse mere om arbejdet i forbindelse med letbanen. Klik ind Under ’Her graver vi’ - www.ltf.dk/her-graver-vi.

Barslund A/S vil i perioden uddele informationsbreve, når/hvis der sker større ændringer – fx ved forsinkelser eller akutte hændelser.



Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune har oprettet hjemmesiden www.letbane.ltk.dk. Her kan du læse mere om arbejdet med letbanen, og hvad det betyder for trafik m.m. i kommunen.



Trafikken.dk

På hjemmesiden www.trafikken.dk registrerer Vejdirektoratet alle vejarbejder, der påvirker trafikken, så her får du det bedste overblik over situationen i Lyngby.



Hovedstaden Letbane

Det er selskabet Hovedstadens Letbane, der etablerer selve letbanen. På hjemmesiden www.dinletbane.dk giver de et overblik over deres arbejde. Det er også muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev for de områder, man har interesse i.



Offentlig transport

Gravearbejdet kan også påvirke buslinjer og anden offentlig transport. Her kan du holde dig opdateret på www.rejseplanen.dk og på www.dinoffentligetransport.dk.

Venlig hilsen

Lyngby-Taarbæk Forsyning og Lyngby-Taarbæk Kommune

 

Arbejdsområdet på Buddingevej