Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Vi gør plads til letbanen ved Engelsborgvej og viadukten i Lyngby

Udsendt til nærmeste naboer den 30. januar 2019

Allerede i begyndelsen af februar går vores entreprenør i gang med forberedelserne

til byggeriet af letbanen på Buddingevej.

Vi gør klar til arbejdet med letbanen ved viadukten i Lyngby

Fra februar 2019 begynder vi at arbejdet med at bygge en letbanetunnel

ved siden af den eksisterende viadukt sydøst for vejbanerne. Samtidig

bygger vi en fodgængertunnel under jernbanesporene fra Lehwaldsvej til

Jernbanepladsen. Arbejdet med at etablere letbanetunnelen og fodgængertunnelen

forventes at være afsluttet i sommeren 2021.

Vi etablerer en arbejdsplads på området mellem Lehwaldsvej og jernbanesporene.

Det betyder, at en del af beplantningen skal ryddes, og at

stien langs jernbanesporene lukkes.

Når arbejdspladsen er etableret, gennemfører entreprenøren enkelte

prøveboringer. Arbejdet med at etablere arbejdspladsen udføres i dagtimerne,

og vi forventer, at det løber frem til påske. Efter påske starter

det egentlig anlægsarbejde.

Vi sørger for at informere dig efterhånden som arbejdet skrider frem.

Stien langs S-banen lukkes midlertidigt

Stien bliver lukket fra Gammel Bagsværdvej vest for viadukten til Ulrikkenborg

Plads øst for viadukten. Fodgængere og cyklister kan i stedet

benytte Vinkelvej ned til Buddingevej og videre ad Engelsborgvej til Ulrikkenborg

Plads.

Stien bliver lukket i uge 7 og vil være lukket frem til foråret 2020.

Vi fjerner en underjordisk bunker ved krydset mellem Engelsborgvej

og Buddingevej.

I første omgang rydder entreprenøren området for beplantning og forbereder

bunkeren til nedbrydningen. Arbejdet med selve nedbrydningen af

bunkeren forventes at starte i marts og tage cirka en uge. Bunkeren har

tykke betonvægge, som skal nedbrydes, og derfor vil arbejdet støje,

mens det står på. Arbejdet foregår i dagtimerne. Når bunkeren er fjernet,

skal der etableres en støttemur mellem det grønne område ved A/B

Lyngby Parkgård og Buddingevej.

Vi forventer, at arbejdet med at fjerne bunkeren og etablere støttemuren

er afsluttet i løbet af maj måned 2019.



Hvad betyder det for mig som trafikant og nabo til byggeriet?

Hvis du bor eller færdes i nærheden af arbejdet, vil du i opleve støj og

rystelser fra arbejdet samt arbejdskørsel med lastbiler til og fra pladsen.

Arbejdsområderne bliver indhegnet af cirka 2 meter høje, lukkede hegn.

Der kan også være mindre trafikale gener, når arbejdskøretøjerne skal

til og fra området. Hold øje med skiltningen på stedet.

Det kan være en god ide at holde dig orienteret om den aktuelle trafiksituation

på trafikinfo.dk eller gennem navigationssystemer, som tilbyder

live-trafik-funktion. Rejser du med kollektiv transport, kan du benytte

Rejseplanen eller dinoffentligetransport.dk.

Hvis du har spørgsmål til byggeriet, er du velkommen til at kontakte

Hovedstadens Letbane på e-mail info@dinletbane.dk , tlf. 7242 4500

eller Lyngby-Taarbæk Kommune, letbaneprojekt på e-mail

letbane@ltk.dk, tlf. 2388 6209.

Venlige hilsner

Lyngby-Taarbæk Kommune og Hovedstadens Letbane