Gå til hovedindhold
Aktivitet

TIRSDAGSSTRIK FOR ALLE midt på Lyngby Hovedgade hver tirsdag kl. 13.30 – 15.30 hele sommeren

Hver tirsdag er der TIRSDAGSSTRIK FOR ALLE på Lyngby Hovedgade 37 foran Det Hvide Palæ i pallemøblerne.

TIRSDAGSSTRIK FOR ALLE er en del af sommerens aktiviteter, hvor Lyngby Hovedgade er midlertidigt ensrettet som følge af letbane-byggeriet i krydset ved Klampenborgvej - og p-pladserne i den ene side af hovedgaden er indrettet til udeaktiviteter.

Nørklerne fra Røde Kors Lyngby-Taarbæk er tovholdere på TIRSDAGSSTRIK FOR ALLE og hjælper med opskrifter, strikke-instruktion mm. Der udleveres gratis garn til alle. Nørklerne strikker til sårbare mennesker i Danmark og til nødhjælp til børn i hele verden. I tilfælde af regnvejr, flyttes fællesstrik indendørs på Stadsbiblioteket. Alle er velkomne.

 

"Rart at bruge sine evner på at hjælpe folk i nød"

Annelise er en af nørklerne i Røde Kors Lyngby, og hun er lige nu i gang med et lille blåt sæt til en baby et sted ude i verden. Når Annelise er færdig med sættet, der består af hue, sko, undertøj og et tæppe, pakker Røde Kors det og sender det afsted med nødhjælp, så det havner hos en mor og hendes baby, der har brug for dette.

"Meget ofte havner vores babypakker i  flygtningelejre, hvor folk jo ingenting har. Men uanset hvor vores strikkede værker havner, er det rart at vide, at mine evner kan gøre nytte og hjælpe folk i nød. Når jeg sidder og strikker det her sæt, tænker jeg på, at der er en mor et sted ude i verden, der kan åbne pakken og glæde sig over at give hendes baby det på - og en baby, der kan få varmen ved at få det på ," fortæller Annelise, mens hun knytter snører til de små blå sko.

Annelise er en af Nørklerne i Røde Kors Lyngby og viser her det blå sæt, hun er i gang med at strikke til en baby i nød: "Det er rart at bruge sine evner til at kunne hjælpe folk i nød."
Annelise er en af Nørklerne i Røde Kors Lyngby og viser her det blå sæt, hun er i gang med at strikke til en baby i nød: "Det er rart at bruge sine evner til at kunne hjælpe folk i nød."

Om Røde Kors-nørklerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Røde Kors-nørklerne strikker, hækler og syr børnetøj til nødhjælp ude i verden. De støtter samtidig sårbare mennesker i Danmark, f.eks. hjemløse, med varmt tøj og tjener penge ved at bidrage til kampagner med deres håndarbejde. Nørkleaktiviteten bygger på samvær og fællesskab og indbyder til opbygning af nye venskaber – og du gør samtidig en forskel for mennesker i Danmark og ude i verden. 

 

Ensretning af Lyngby Hovedgade og ude-aktiviteter i de midlertidigt nedlagte p-pladser 

Lige nu er Hovedstadens Letbane i gang med at gøre klar til anlæg af letbanen på tværs af Lyngby Hovedgade, så der kan lægges spor mellem Lyngby Torv og Klampenborgvej. Derfor er Lyngby Hovedgade ensrettet i perioden fra 1. maj til 1. oktober. 

Lyngby-Taarbæk Kommune har sammen med Handelsforeningen for Kongens Lyngby og Omegn valgt at benytte situationen med mindre trafik til at skabe flere byrumsaktiviteter til glæde for byens gæster og for de handelsdrivende. Som led i et byrumsforsøg er p-pladserne inddraget i hovedgadens nordøstlige side. Lokale butikker og caféer er blevet tilbudt at booke p-pladserne til udeservering og markedsboder i disse sommermåneder.

Derudover er der forskellige aktiviteter på programmet, bl.a. TIRSDAGSSTRIK FOR ALLE og tilbagevendende fællessang henover sommeren.

 

Tak til Ritta Emanuelsen fra Nørklerne i Røde Kors Lyngby-Taarbæk for at være tovholder på TIRSDAGSSTRIK FOR ALLE

Tak til Cewec for donering af garn

Tak til Cewec for donering af garn til TIRSDAGSSTRIK FOR ALLE
Tak til Cewec for donering af garn til TIRSDAGSSTRIK FOR ALLE
Nørklerne fra Røde Kors Lyngby-Taarbæk er tovholdere på TIRSDAGSSTRIK FOR ALLE og hjælper med opskrifter, strikke-instruktion mm. Der udleveres gratis garn til alle. Vi strikker til sårbare mennesker i Danmark og til nødhjælp til børn i hele verden.
Nørklerne fra Røde Kors Lyngby-Taarbæk er tovholdere på TIRSDAGSSTRIK FOR ALLE og hjælper med opskrifter, strikke-instruktion mm. Der udleveres gratis garn til alle. Vi strikker til sårbare mennesker i Danmark og til nødhjælp til børn i hele verden.