Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Støjende arbejde i aftentimerne frem til fredag den 16. august

Udsendt til nærmeste naboer den 1. august 2019

Byggeriet af en ny letbanetunnel ved viadukten og en fodgængertunnel under sporene fra Lehwaldsvej til Jernbanepladsen har i nogle måneder været i gang på stationsområdet ved Lyngby Station.

Under arbejdet med betonpæle ved spor 1 og 2 på Lyngby Station er entreprenøren Per Aarsleff A/S stødt på udfordringer med store sten.

Hvad betyder det for mig som nabo?

For at kunne færdiggøre betonpælene vil entreprenøren frem til den 16. august udføre støjende arbejde frem til kl. 20 på hverdage. Entreprenøren forventer dog, at det meget støjende borearbejde kun vil blive udført frem til kl. 18.

Det samlede arbejde med at bygge de to tunneller fortsætter frem til sommeren 2020. Senere på året vil du få nærmere information om de kommende faser af arbejdet.

Sådan holder du dig opdateret

På Hovedstadens Letbanes hjemmeside kan du tilmelde dig Infoservice. Så modtager du automatisk en mail fra Hovedstadens Letbane med seneste nyt, hver gang nye arbejder går i gang. Du kan tilmelde dig på dinletbane.dk/infoservice.

Hvis du bor tæt på byggeriet, sætter entreprenøren opslag på døren til din opgang eller lægger en seddel i din postkasse med de forventede perioder med støjende arbejde. Du kan også se opslaget på Hovedstadens Letbanes hjemmeside under ’Aktuelt fra Lyngby-Taarbæk’ på dinletbane.dk/lyngby eller på Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside om letbanen, letbane.ltk.dk. Ligeledes vil du modtage informationen via Digital Post, hvis du bor tæt på byggeriet.

Hvis du har spørgsmål til byggeriet, er du velkommen til at kontakte Hovedstadens Letbane på mail info@dinletbane.dk eller tlf. 7242 4500 – eller du kan kontakte Lyngby-Taarbæk Kommune på letbane@ltk.dk eller tlf. 2388 6209.

Venlige hilsner

Lyngby-Taarbæk Kommune og Hovedstadens Letbane