Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Status på arbejdet på Buddingevej

Udsendt til nærmeste naboer den 31. juli 2020

Hermed en kort status over arbejdet i området for Buddingevej.

Forsyningens arbejde er rykket op i krydset ved Engelsborgvej/Buddingevej. Arbejdet forløber planmæssigt og lukningen af krydset bevares også i næste fase af arbejdet, hvor arbejdet flytter til modsatte side af krydset.

Vi forventer, at krydset kan åbnes i begyndelsen af oktober.

I begyndelsen af september begynder Hovedstadens Letbane – ved entreprenør Per Aarsleff – at arbejde på Buddingevej mellem Vinkelvej og Engelsborgvej. Arbejdet på denne strækning vil være udvidelse af vejen, etablering af cykelsti og fortov, og tilpasning af krydset ved Engelsborgvej. Afslutning af fundamentforstærkning på Vinkelvej 40 er også en del af dette forløb.

Hen imod efteråret og oktober måned flytter Forsyningens arbejde sig hen mod Chr. X’s Allé. Når forsyningen arbejder på strækningen foran de engelske rækkehuse, vil trafikken blive ensrettet. Nærmere oplysninger om de trafikale påvirkninger og afspærringer følger.

På Buddingevej – mellem Chr. X’s Allé og Kirsebærvænget – vil der være punktvise opgravninger på begge sider af vejen. Disse arbejder vil fortsætte frem til Forsyningens store anlægsarbejde når dertil.



Vi forventer, at alle ledningsomlægninger er afsluttet i 2022.                                

Venlig hilsen

Trafik og Mobilitet