Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Mød letbane-teamet til Forskningens Døgn lørdag 22. april

Hvordan har letbanen bidraget til byudvikling i andre lande? Hvor lang tid tager det at komme til DTU med letbanen? Mød letbane-teamet i Lyngby-Taarbæk Kommune til Forskningens Døgn lørdag 22. april og få svar på dine spørgsmål i tidsrummet kl. 11-15.

Forskningens Døgn 2022 - 1
Forskningens Døgn 2022 - 1

Letbane-teamet i Lyngby-Taarbæk Kommune står klar med info om letbanen - og ser frem til at besvare spørgsmål fra forbipasserende lørdag 22. april kl. 10-15. I lighed med sidste år foregår "Forskningens Døgn" på Lyngby Torv (billedet herover er fra 2022).

 

Forskermarkedsplads midt Lyngby

Arrangementet indgår som en del af en ”Forskermarkedsplads” midt i Lyngby med aktivitet og forskellige boder. Arrangementet giver borgerne mulighed for at komme tæt på og lære mere om forskellige forskningsfelter og projekter - i flere tilfælde med "hands on".

Arrangementet er en del af ”Forskningens Døgn i Kgs. Lyngby” – se hele programmet på https://visitlyngby.dk/ 

 

Landsdækkende videnskabsfestival

"Forskningens Døgn" er en landsdækkende videnskabsfestival, der hvert år i april inviterer forskere i hele landet til at fortælle om deres forskning.

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der står bag Forskningens Døgn, og arrangementet har årligt omkring 100 arrangører af forskellige events rundt om i landet. Arrangørerne er primært universiteter, uddannelses- og kulturinstitutioner, virksomheder, formidlings- og forskningscentre, ligesom det kan være offentlige institutioner og organisationer, der står bag de forskellige tiltag.

I år forløber ugen i forskningens tegn fra fredag 21. april til og med fredag 28. april 2023 (uge 17). Du kan læse mere om arrangementet på Forskningens Døgns hjemmeside, hvor du kan se mere om, hvor og hvornår der er arrangementer.