Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Lyngby Hovedgade lukket for biltrafik søndag 10. juli mellem Toftebæksvej og Nørgaardsvej kl. 7-18

Søndag 10. juli er Lyngby Hovedgade lukket for bilkørsel kl. 7-18 på strækningen mellem Toftebæksvej og Nørgaardsvej i forbindelse med genmarkering af midlertidige kørebaner på Hovedgaden.

Søndagens lukning af Lyngby Hovedgade sker for at afmærke midlertidige kørebaner til biler og cykler i perioden, hvor Lyngby Hovedgade er ensrettet for biltrafik. Det vil på søndag stadig være muligt at køre ud fra parkeringsplads på Lyngby Hovedgade i tidsrummet, hvor hovedgade er afspærret. 

Kortet herunder viser omkørselsruter for søndag 10. juli, mens Lyngby Hovedgade er lukket for biltrafik (klik på kortet og se det i større format).

Ensrettet hovedgade indtil efteråret

I forbindelse med anlæg af letbanespor i krydset Klampenborgvej / Lyngby Hovedgade, er Lyngby Hovedgade ensrettet for biler frem til engang i efteråret 2022.

P-pladserne i østlige side af hovedgaden er inddraget til udvidet opholdsareal i perioden og anvendes til udeservering, markedsboder og aktiviteter for de omkringliggende butikker og caféer. Hold øje med sommerens aktivitetsprogram på letbane.ltk.dk

 

I tilfælde af regn natten til søndag udsættes arbejdet 

Hvis det regner natten til søndag, og kørebanen er våd søndag morgen, udsættes arbejdet med genmarkeringen af kørebaner.