Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Lukning af krydset ved Buddingevej/Nybrovej for bil- og buskørsel

Lyngby-Taarbæk Forsynings arbejde med ledningsomlægning i forbindelse med letbaneprojektet går ind i en ny fase. Det får betydning for trafikken på Buddingevej og Nybrovej.

Lukning af Nybrovejkryds
Lukning af Nybrovejkryds

Konsekvenser for bil- og bustrafikken

De væsentligste konsekvenser er:

  • Nybrovej lukkes i krydset Buddingevej/Nybrovej i perioden 18. oktober til midt i december 2021 for bil- og bustrafik.
  • Midt i december 2021 bliver krydset Buddingevej/Nybrovej igen åbnet for bustrafik.
  • Buddingevej lukkes for bil- og bustrafik fra Nybrovej til Fort Alle i perioden 18. oktober 2021 til midt i februar 2022. Det vil dog fortsat være muligt for beboere at køre ind på denne del af Buddingevej, hvis de kommer fra ”Gladsaxesiden” eller fra sidevejene, der støder ud til Buddingevej.

Cyklister og fodgængere kan bruge Buddingevej og krydset ved Nybrovej i hele perioden.

Alternative ruter

Ændringerne på Buddingevej og Nybrovej betyder, at bil- og bustrafik skal finde alternative ruter. På kortet kan du se forslag til alternative ruter i perioden.

På www.trafikinfo.dk registrerer Vejdirektoratet alle vejarbejder, der påvirker trafikken, så her får du det bedste overblik over situationen i Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe.

Omlægning af busser og busstoppesteder

Busstoppestedet for linje 30E og 300S rykkes til en midlertidig placering nær M3 (se kortet). Derudover kommer der en række omlægninger af ruter, og der vil kunne opstå forsinkelser.

Hold dig opdateret på www.rejseplanen.dk og www.dinoffentligetransport.dk.

Har du spørgsmål?

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, kan du kontakte Lyngby-Taarbæk Forsyning på forsyning@ltf.dk eller 72 28 33 60.

Du kan læse mere om Lyngby-Taarbæk Forsynings aktuelle gravearbejde i forbindelse med letbanen på https://ltf.dk/ 

Gladsaxe Kommune

Du kan læse om trafikomlægninger og gravearbejder tilknyttet letbaneprojektet i Gladsaxe på www.gladsaxe.dk/letbane