Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Arbejdet på Buddingevej fortsætter efter konkurs

Forsyningens hovedentreprenør for arbejderne på Buddingevej, Barslund, gik konkurs den 22. november. Efter aftale med konkursboet fortsætter arbejderne.

Arbejde på Buddingevej

Lyngby-Taarbæk Forsyning omlægger vand- og spildevandsledninger for at gøre plads til Hovedstadens Letbane. Dette sker i øjeblikket på Buddingevej, som er den sidste af flere veje, hvor ledninger omlægges. Hovedentreprenøren på opgaven – Barslund A/S – blev erklæret konkurs mandag den 22. november 2021.

Siden Lyngby-Taarbæk Forsyning blev bevidste om konkursen er der blevet arbejdet på højtryk for at finde en løsning, der kan sikre, at projektets plan for tid og økonomi bedst muligt bliver overholdt. Det er aftalt med konkursboet, at arbejdet fortsætter.

Afspærring fjernes hvor muligt

Det er et vilkår ved konkurs, at alt arbejde indstilles. Lyngby-Taarbæk Forsyning har efter aftale med konkursboet indgået aftale om hurtigst muligt at få åbnet de næsten færdiggjorte dele af byggepladsen.

Det er således aftalt, at virksomheden Saferoad mandag den 29. november påbegynder den sidste afstribning på Buddingevej på stykket mellem Christian X’s Alle og op til Skolevænget. Dette arbejde forventes at tage 3-4 dage. Efterfølgende fjernes afspærringen. Herefter vil Lyngby-Taarbæk Forsyning melde strækningen klar til Lyngby-Taarbæk Kommune.

Den resterende del af byggepladsen vil fortsat være afspærret. Nedtagning af resterende afspærringer vil ske, så snart arbejdet er færdigt.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere, kan du læse videre på Lyngby-Taarbæk Forsynings hjemmeside. Har du spørgsmål, kan du skrive til forsyning@ltf.dk