Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Tilkobling af nye afvandingsledninger på Klampenborgvej – støjende arbejde i aften- og nattetimer på søndag

Opstilling af vejmateriel på Klampenborgvej i aften- og nattetimerne natten mellem søndag 13. og mandag 14. februar

Klampenborgvej/Sorgenfrigårdsvej
Klampenborgvej/Sorgenfrigårdsvej

Gennem det seneste års tid har Hovedstadens Letbanes entreprenør, Per Aarsleff A/S, ombygget Klampenborgvej mellem Firskovvej og Lundtoftegårdsvej, så der bliver plads til letbanen og den kommende Fortunbyen Station.

I forbindelse med arbejdet er der blandt andet lagt nye afvandingsledninger, og nu er det blevet tid til at koble de nye afvandingsledninger til det eksisterende kloaknet. 

Delvis spærring af Klampenborgvej i uge 7

For at kunne koble de nye ledninger til det eksisterende kloaknet, er det nødvendigt at lave en delvis spærring af Klampenborgvej i uge 7. Som klargøring til at arbejdet kan gå i gang om morgenen den 14. februar, sætter entreprenøren skilte og andet vejmateriel op søndag den 13. februar og af hensyn til trafikkens afvikling vil det foregå i aften- og nattetimerne fra søndag den 13. februar kl. 16 til mandag den 14. februar kl. 02. 

Mulig støj fra arbejdskøretøjer

Arbejdet i aften- og nattetimerne vil primært være opstilling af skilte, som sker manuelt. I nogle tilfælde benyttes en lastbilkran til flytning og placering af tunge trafikværn. I ovenstående tidsrum kan du derfor forvente støj fra arbejdskøretøjer på Klampenborgvej. 

Følg skiltningen i området og husk at passe godt på byggearbejderne og hinanden, mens byggeriet er i gang.

Hovedstadens Letbane beklager de gener, arbejdet kan give.