Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Sommeren 2022 i Kongens Lyngby: Udvidet opholdsareal og aktiviteter i city

I forbindelse med anlæg af letbanespor i krydset Klampenborgvej / Lyngby  Hovedgade, ensrettes Lyngby Hovedgade fra Toftebæksvej til Nørgaardsvej fra maj til september 2022. P-pladserne i østlige side af hovedgaden inddrages til udvidet opholdsareal i perioden.

Letbane-byggeriet i krydset ved Klampenborgvej ensretter Lyngby Hovedgade hele sommeren og lukker p-pladserne på den østlige side af hovedgade midlertidigt. Butikker og caféer i Lyngby er inviteret til at booke de nedlagte p-pladser til udeaktiviteter.

Butikker med adresse i Kongens Lyngby har mulighed for at booke sommerens ekstra udeområder til aktiviteter - og såvel Handelsforeningen som Lyngby-Taarbæk Kommune initierer desuden forskellige aktiviteter i løbet af sommeren.

Lyngby-Taarbæk Kommune opstiller siddemøbler, blomsterkummer og indhegning af opholdsområderne. 

Skriv til os hvis du ønsker at booke plads - eller hvis du har spørgsmål eller brug for at vende nogle idéer til sommeraktiviteter på Lyngby Hovedgade: letbane@ltk.dk. Oplys følgende i mailen: 

  • Ønsket placering (brug A- og B-koderne markeret på kortet her på siden)
  • Ønsket dato og tidspunkt
  • Kort info om aktivitet
  • Din butiks navn og adresse
  • Dit navn, mail og telefonnummer

Vi offentliggør løbende alle aktiviteter på bl.a. visitlyngby.dk og på vores sommer-programside her på letbane.ltk.dk.

Ensretning af Lyngby Hovedgade sommeren 2022
Ensretning af Lyngby Hovedgade sommeren 2022