Gå til hovedindhold

Spærringer af kryds på DTU i uge 50

Grundet trækning af køretråd til letbanen vil krydsene Asmussens Allé/Anker Engelundsvej og Anker Engelundsvej/Lundtoftegårdsvej være spærret i perioden 8. december - 12. december.

Indhold

    Hovedstadens Letbane og deres entreprenør skal udføre arbejde med trækning af køretråd på strækningen mellem Asmussens Allé og Rævehøj Station på DTU, hvilket kræver omlægning af trafikken.

    Arbejdet planlægges udført i uge 50, dvs fra mandag 8. december til og med fredag 12. december 2025, i tidsrummet kl. 07.00–18.00.

     

    Lukket for biler - åbent for cyklister og fodgængere

    I arbejdsperioden vil krydsene mellem Asmussens Allé og Anker Engelundsvej samt mellem Anker Engelundsvej og Lundtoftegårdsvej være delvist lukkede. Der vil således kun være åbent for trafik i bestemte retninger. Cyklister og gående kan færdes uden hindring.


    Omkørselsruter

    Som følge af de midlertidige lukninger vil der blive etableret omkørselsruter i uge 50:

    Til Lundtoftegårdsvej Nord (Lundtofte) fra Klampenborgvej:
    Klampenborgvej → Lundtoftegårdsvej → Akademivej → Lundtoftevej → Anker Engelundsvej → Lundtoftevej → Lundtoftegårdsvej

    Til Lundtoftegårdsvej Syd (Klampenborgvej) fra Lundtofte:
    Lundtoftegårdsvej → Anker Engelundsvej → Lundtoftevej → Akademivej → Lundtoftegårdsvej → Klampenborgvej

    Der vil desuden kun være åbent for højresving på Anker Engelundsvej fra Kollegiebakken og DTU’s hovedbygning. 

    Udsnit af afspærringsplan.