Gå til hovedindhold

Spærring af kryds ved Sorgenfrigårdsvej en uge i skoleferien

I perioden fra mandag 21. juli 2025 til fredag 25. juli 2025 skal der udføres reparationer af epoxystøbningerne i krydset ved Sorgenfrigårdsvej.

Indhold

    Flere steder i Lyngby-Taarbæk Kommune har Hovedstadens Letbane og entreprenørerne Siemens/Aarsleff Rail været i gang med at udbedre skader på de epoxystøbninger, der holder letbaneskinnerne på plads.

    I krydset ved Sorgenfrigårdsvej er der registreret flere skader, som desuden er placeret meget uhensigtsmæssigt i forhold til trafikafviklingen. De skader skal nu repareres.

    Vejkryds spærres for al motorkøretøjstrafik

    Arbejdet indebærer, at de eksisterende støbninger fjernes, hvorefter der udføres nye støbninger, som skal hærde. På grund af arbejdets omfang er det nødvendigt at afspærre krydset for al motorkøretøjstrafik.

    Da arbejdet finder sted i sommerperioden, vil en spærring af Sorgenfrigårdsvej ikke belaste de omkringliggende veje væsentligt. Det vil fortsat være muligt for gående og cyklister at passere arbejdsområdet.

    • Movia vil i perioden omlægge busruter via alternative veje
    • Den øvrige trafik vil blive omlagt via Lyngbygårdsvej og Toftebæksvej i perioden
    • Hovedstadens Letbane vil informere yderligere om det kommende arbejde