Indvielse af Lundtofte og Fortunbyen stationsforpladser 11. december 2025
Involverede medarbejdere fra Lyngby-Taarbæk Kommunes forvaltning indviede torsdag eftermiddag sammen med rådgiverne Schønherr og Hartvig Consult samt entreprenør MøllerLøkkegaard stationsforpladserne ved Fortunbyen og Lundtofte station.
Til indvielse af Lundtofte stationsforplads fortalte direktør i Lyngby-Taarbæk Kommune, Pernille Holmgaard bl.a., at der er der lagt vægt på, at den nye stationsforplads opleves tryg med masser af belysning.
Lundtofte station er letbanens nordlige endestation og dermed et sted, der i fremtiden vil angive en retning for rejsende med letbanen. På den måde bliver Lundtofte et sted, mange flere vil få kendskab til. Lundtofte Stationsforplads bliver ikke et stort, centralt byrum i sig selv, men understøtter adgangen til og fra letbanen i en enkel og tilgængelig løsning.
"Fra de indledende skitser i 2021 til den færdige stationsforplads vi står på i dag, har den gennemgående røde tråd været at prioritere gode rammer for gående og cyklister. Derudover er der lagt vægt på, at den nye stationsforplads opleves tryg med masser af belysning - samt at en omfangsrig beplantning i form af træer og buske skal bidrage til dyreliv og oplevelsen af et rart byrum," fortalte direktør i Lyngby-Taarbæk Kommune, Pernille Holmgaard til indvielse af Lundtofte Station torsdag eftermiddag.
Trafik & Mobilitet - Letbanen
Letbanen kan kontaktes direkte på ovenstående mail, og vi vil svare indenfor 10 arbejdsdage.