Forbud mod ophæng i alle master i nærheden af Letbanen
Da det kan være livsfarligt at nærme sig Letbanens køreledninger, er det IKKE tilladt at hænge noget op i Letbanens kørestrømsmaster eller andre master, som står i nærheden af Letbanesporene.
Hovedstadens Letbane gør opmærksom på, at det IKKE er tilladt at hænge nogen former for materiale op i de mange master, som står i og omkring Letbanes spor. Det gælder f.eks. plakater, flyers mm. Og det gælder også i Lyngby-Taarbæk Kommune og resten af den nordlige strækning, selvom prøvekørsel endnu ikke er påbegyndt.
Plakater og lignende vil blive fjernet omgående. Regningen for korrekt nedtagning og de driftsforstyrrelser det vil medføre, vil blive sendt til de, der har opsat plakaterne.
Trafik & Mobilitet - Letbanen
Letbanen kan kontaktes direkte på ovenstående mail, og vi vil svare indenfor 10 arbejdsdage.