Gå til hovedindhold

Døgnarbejde i uge 10 i DTU-området

Hovedstadens Letbane og deres entreprenør etablerer græsspor på strækningen mellem Akademivej og Asmussens Allé mandag 2. - søndag 8. marts.

Indhold

    I forbindelse med letbaneprojektet skal Hovedstadens Letbane og deres entreprenør etablere den første del af græssporret ved DTU på strækningerne Akademivej og Asmussens Allé.

    Arbejdet udføres i perioden fra d. 2. marts til og med d. 8. marts og vil foregå i døgndrift.

    Arbejdsmetode og støjforhold

    Som led i forberedelsen til etableringen af græssporet skal der monteres gummimoduler på letbaneskinnerne. For at sikre korrekt vedhæftning skal skinnerne under limningsprocessen have en temperatur på minimum +10 °C.

    Da temperaturen i aftentimerne og om natten kan være under 10 °C, vil det være nødvendigt at anvende varmeblæsere i tidsrummet kl. 18–07 på både hverdage og i weekender. Driften af varmeblæsere kan medføre periodisk støj.

    Der opstilles arbejdstelte på cirka 60 meter, som opvarmes med to varmeblæsere. Dette sikrer, at arbejdsområdet er tilstrækkeligt opvarmet inden arbejdets påbegyndelse, samt at den nødvendige temperatur opretholdes i mindst ét døgn efter limningen. Teltene flyttes i takt med arbejdets fremdrift. Det forventes derfor, at støjniveauet hos den enkelte nabo ikke vil overstige 55 dB i mere end fem følgende nætter.

    Hovedstadens Letbane beklager de gener, arbejdet medfører.