Arbejde med græsspor i 2026
I perioden fra mandag 5. januar 2026 og ca. én måned frem (til 6. februar 2026) udfører Hovedstadens Letbane, via deres entreprenør Aarsleff Rail, udlægning af jord til græssporet på de resterende strækninger i Lyngby.
Generelt for arbejdet gælder, at der udlægges muldjord som led i etableringen af græsspor. Dette sker ved, at en lastvogn holder langs letbanesporet, hvorfra jorden udlægges. Arbejdet udføres inden for normal arbejdstid.
Arbejdet omfatter følgende strækninger:
- Buddingevej mellem Chr. X’s Allé og Nybrovej
- Klampenborgvej mellem Kanalvej og Sorgenfrigårdsvej
- Klampenborgvej mellem Sorgenfrigårdsvej og Lundtoftegårdsvej
- Akademivej mellem Kollegiebakken og Asmussens Allé
- Asmussens Allé mellem Akademivej og Anker Engelunds Vej
- Anker Engelunds Vej mellem Asmussens Allé og Lundtoftegårdsvej
For de enkelte strækninger vil der være lokale trafikale omlægninger som følge af arbejdet:
Buddingevej (Chr. X’s Allé – Nybrovej)
Det vil være muligt for beboere og køretøjer at passere arbejdsområdet. Den gennemkørende trafik vejvises via Engelsborgvej og Nybrovej. Uden for normal arbejdstid samt i myldretiden holdes strækningen åben for trafik. Der vil derfor kun være trafikbegrænsninger mellem kl. 9 og 15.
Klampenborgvej
Arbejdet planlægges udført fra cykelsti og fortovsarealet langs letbanesporet, så kørebanerne ikke påvirkes. Fodgængere og cyklister skal derfor deles om pladsen på den østlige side. Denne omlægning for de bløde trafikanter har tidligere været anvendt, bl.a. under etableringen af skinner.
Akademivej
Arbejdet udføres fra nærmeste kørebane, men forventes kun at påvirke trafikken i begrænset omfang. Det vurderes primært at være den interne trafik på DTU’s område, der bliver påvirket af dette arbejde. Der sikres, at arbejdet på Akademivej og Anker Engelunds Vej ikke overlapper, da dette ville skabe konflikt i forhold til busomlægninger.
Asmussens Allé
Arbejdet udføres langs sporet fra fællesstien, der løber parallelt med letbanen og påvirker derfor ikke trafikken.
Anker Engelunds Vej
Arbejdet udføres fra kørebane som ved Buddingevej. Det betyder, at trafikken i retning mod Lundtoftegårdsvej ledes ad alternative ruter, primært via Akademivej.
Movia er orienteret om spærringerne og omlægger i perioden de busruter, der kører på de berørte strækninger.
Hovedstadens Letbane vil informere yderligere om det kommende arbejde til berørte naboer. Lyngby Storcenter samt Handelsforeningen i Lyngby orienteres særskilt om de planlagte arbejder.

Græsspor på Buddingevej mellem Nybrovej og Fort Allé - Græssåning udestår
Trafik & Mobilitet - Letbanen
Letbanen kan kontaktes direkte på ovenstående mail, og vi vil svare indenfor 10 arbejdsdage.