Gå til hovedindhold
Du er her:

Det er både nemt og hyggeligt at handle i Lyngby – også mens vi bygger letbanen

Der er stadig mange p-pladser, tog & bus til døren, hyggelige caféer, lækker mad samt velkendte butikskæder og massevis af små og store specialforretninger i Kongens Lyngby.

Brug vores spritnye kort over p-pladser og adgangsveje til at finde rundt i byen.

For at gøre det nemt at finde vej til Kongens Lyngbys overflødighedshorn af shoppe-, hygge- og spisemuligheder, anbefaler vi alle at bruge vores spritnye kort med markering af byens p-pladser og adgangsveje for bilister, hvad enten de kommer fra Motorring 3, Helsingørmotorvejen, Buddingevej eller Kongevejen. Læs også beskrivelse af adgangsvejene herunder. Velkommen til Kongens Lyngby.

 

Fra Motorring 3 til Lyngby C i bil

(når du kommer fra København)

  • Lyngby C afkørsel 16: Kør ad Klampenborgvej mod Lyngby C hen til Kanalvej, hvor du har følgende muligheder:
    • Kør ligeud og ned i p-kælderen under Lyngby Storcenter
    • Drej til højre ad Kanalvej med Microsoft p-kælder på højre hånd eller videre til Toftebæksvej, hvor du kan dreje til venstre mod nedkørsel til p-kældere under Lyngby Storcenter eller videre til Lyngby Hovedgade
    • Drej til venstre ad Kanalvej og benyt p-pladser ved Kulturtorvet eller videre til Nørgårdsvej, hvor du kan dreje til højre og finde p-pladser enten i Q-parks område eller på selve Nørgårdsvej - eller køre videre mod Lyngby Hovedgade
  • Jægersborgvej afkørsel 17: Kør ad Jægersborgvej mod Lyngby C og drej kort efter motorvejen til højre ad Firskovvej. Parkér på Firskovvej eller fortsæt og kør til venstre ad Nørgaardsvej og derefter til højre ad Kanalvej, hvorfra der er let adgang til p-pladser enten ved Kulturtorvet, i Lyngby Storcenters p-kælder eller Microsoft p-kælder

 

Fra Helsingørmotorvejen til Lyngby C i bil

(når du kommer nordfra)

Lyngby C afkørsel 16: Kør ad Klampenborgvej mod Lyngby C hen til Kanalvej, hvor du har følgende muligheder:

  • Kør ligeud og ned i p-kælderen under Lyngby Storcenter
    • Drej til højre ad Kanalvej med Microsoft p-kælder på højre hånd eller videre til Toftebæksvej, hvor du kan dreje til venstre mod nedkørsel til p-kældere under Lyngby Storcenter eller videre til Lyngby Hovedgade
    • Drej til venstre ad Kanalvej og benyt p-pladser ved Kulturtorvet eller videre til Nørgårdsvej, hvor du kan dreje til højre og finde p-pladser enten i Q-parks område eller på selve Nørgårdsvej - eller køre videre mod Lyngby Hovedgade
    • Jægersborgvej afkørsel 17: Kør ad Jægersborgvej mod Lyngby C og drej kort efter motorvejen til højre ad Firskovvej. Parkér på Firskovvej eller fortsæt og kør til venstre ad Nørgaardsvej og derefter til højre ad Kanalvej, hvorfra der er let adgang til p-pladser enten ved Kulturtorvet, i Lyngby Storcenters p-kælder eller Microsoft p-kælder

 

Fra Buddingevej til Lyngby C i bil

  • Når du har passeret Viadukten kører du til venstre ad Jernbanevej, og i rundkørslen kører du til højre ad Lyngby Hovedgade og derefter til venstre ad Toftebæksvej for at komme til p-pladserne enten på Gasværksvej eller i Lyngby Storcenters p-kælder.

 

Fra Kongevejen til Lyngby C i bil

  • Kør ad Lyngby Hovedgade og derefter til venstre ad Toftebæksvej for at komme til p-pladserne enten på Gasværksvej eller i Lyngby Storcenters p-kælder.