Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Information om kloakarbejde ud for Buddingevej 15-23B

Udsendt til nærmeste naboer den 2. november 2020

Kære beboere på Buddingevej 15-23B



I snart to måneder har Lyngby-Taarbæk Forsynings entreprenør – Barslund – arbejdet ud for jeres huse med omlægning af spildevandsledninger.

Som I måske har læst i Det grønne Område, har arbejdet på Buddingevej været ramt af flere forsinkelser – blandt andet fordi arbejdsområdet har været ramt af flere kraftige regnskyl, der ødelagde nogle anlæg, og fordi det har været nødvendigt i et område at grave dybere til ledningerne end planlagt, da jordbunden var blødere end forventet.

Det har desværre betydet, at Lyngby-Taarbæk Forsyning ikke har kunne give helt præcise meldinger om, hvornår arbejdet ville gå i gang og blive afsluttet.

Selve arbejdet har også givet jer gener, men nu er vi ved at kunne se

enden på spærringen af jeres indkørsler. Entreprenør Barslund forventer at være færdig med arbejdet på jeres del af Buddingevej midt i november. Herefter fortsætter arbejdet ud for Buddingevej 36B-46B.

Selve arbejdet med ledningsomlægninger i forbindelse med letbanen fortsætter i etaper videre til kommunegrænsen til Gladsaxe.

Venlig hilsen

Trafik og Mobilitet