Gå til hovedindhold
Du er her:
Naboinformation

Hovedstadens Letbane og Lyngby-Taarbæk Kommune inviterer til spørgerunde om letbanen

Tirsdag den 1. juni fra 16:30-17:30 inviterer HL og Lyngby-Taarbæk Kommune til digitalt borgermøde om letbanen. 

Letbanebyggeriet er begyndt at fylde mere og mere i landskabet, og med det følger vejarbejder, broløft, byfornyelser, kommunevisioner – og selvfølgelig en lang række spørgsmål fra borgere og erhvervsdrivende. For at informere om letbaneprojektet og besvare så mange spørgsmål som muligt, afholder vi i samarbejde med Hovedstadens Letbane et digitalt borgermøde tirsdag d. 1. juni fra 16.30-17.30.

Måske er du i tvivl om, hvad Lyngby egentlig får ud af letbanen, og om hvordan du kan holde dig opdateret om byggeriet? Ligegyldig hvilke spørgsmål, du måtte have, vil vi hjertens gerne forsøge at besvare dem og gøre dig lidt klogere på anlægsfasen og letbaneprojektet generelt.

På grund af Covid-19 vil mødet vil foregå online – på Hovedstadens Letbanes Facebook-side – men både repræsentanter fra kommunen og Hovedstadens Letbane vil være klar til at besvare dine spørgsmål. 



Så hvis du har lyst til at høre mere om letbaneprojektet i Lyngby-Taarbæk Kommune eller har spørgsmål, du ønsker svar på, kan du tilmelde dig eventet lige her på Facebook. Her kan du også finde en oversigt over programmet. 

Letbane - Lyngby St. udsnit1