Gå til hovedindhold

FAQ - Tidsplan

  • Hvorfor får naboerne ikke tidsplanerne for hele forløbet, så de ved hvad de kan forvente og hvornår?

    De detaljerede tidsplaner udarbejdes løbende og de nærmeste naboer informeres, når planerne er godkendt. De overordnede planer om hvornår fx Hovedstadens Letbane begynder deres arbejde i et område, udsendes ca. 1 måned inden arbejdet går i gang.

    Naboer til letbanen i Lyngby kan med fordel kontakte kommunen, hvis de har planer for deres bolig, fx renoveringsprojekter, og hvor adgangen til boligen er vigtig.

    September 2022

  • Hvorfor kan I ikke koordinere, så ledningsejerne graver samtidig, så vi undgår gentagne opgravninger?

    Det kan vi kun til en vis grad. Man kan dele ledninger op i tre hovedområder:

    1. de bløde (telefoni, fibernet), som typisk ligger i fortov
    2. de mellemhårde (gas, el), der typisk ligger i cykelsti og vej
    3. og de hårde (vand og kloak), der ligger i vej

    Disse tre inddelinger kan vi bede om at omlægge indenfor en periode – det kalder man sam-gravninger – og det sker i det omfang, det overhovedet kan lade sig gøre.

    September 2022

  • Hvorfor er der afspærrede områder, der ikke arbejdes i?

    Når entreprenøren planlægger sine arbejder, kan der godt være områder, hvor de først et stykke inde i arbejdet skal bruge et konkret område. Fx kan et område stå tomt fordi der skal være plads til materialer, jord og lignende.

    September 2022