Gå til hovedindhold

FAQ - Kompensation og aflastning

  • Kan naboer – inkl. erhverv – få kompensation ved støjende arbejde, fx som nedsat ejendomsskat?

    Så længe arbejdet ikke overskrider den naboretlige tålegrænse har vi ikke lovhjemmel til at tilbyde kompensation. Arbejdet udføres indenfor almindelig arbejdstid (mandag-fredag kl. 7-18, lørdag kl. 7-14).

    I forbindelse med udvidet arbejdstid på Lyngby-Taarbæk Forsynings arbejde på Buddingevej på hverdage frem til kl. 22, gav Hovedstadens Letbane mulighed for, at særligt belastede naboer, med facade mod Buddingevej og dokumenteret særlige forhold, såsom aften-/natarbejde eller sygdom, kunne ansøge om aflastning på hotel mellem kl. 7-22 på hverdage. De berørte borgere skulle kontakte Hovedstadens Letbane direkte på info@dinletbane.dk

    September 2022