-
Hvem kontakter jeg, hvis der sker noget i weekenderne med f.eks. væltet afspærring?
Afspærringerne til vejarbejdet bliver tilset 2 x i døgnet på hverdage og 1 x i døgnet i weekender. Skulle der opstå situationer, hvor f.eks. en væltet afspærring er til fare, bør man kontakte politiet.
September 2022
-
Hvor finder jeg information om letbane-projektet?
Vi holder dialogmøde på Engelsborgskolen første torsdag i hver måned for naboer til letbane-byggeriet. Alle er velkomne til at komme forbi med deres spørgsmål i tidsrummet kl. 16-18.
Her på Lyngby-Taarbæk kommunens letbane-side kan du holde dig orienteret. Her kan du også tilmelde dig vores nyhedsbrev og modtage nyheder om letbanen i Lyngby-Taarbæk Kommune hver måned.
Derudover benytter vi Lyngby-Taarbæk Kommunes Facebook-side samt Det Grønne Område til kommunikation om letbanen.
På www.dinletbane.dk ligger der også meget information, og under menupunktet ’Følg byggeriet’ vil du kunne finde information specifikt for Lyngby-Taarbæk kommune. Her kan du også tilmelde dig Hovedstadens Letbanes infoservice.
September 2022
-
Min butik bliver overset, når der er så meget vejarbejde – kan jeg få tilladelse til ekstra skiltning?
Vi vil meget gerne se, om der er noget vi kan gøre for at hjælpe i den situation. Du bedes sende os en mail på letbane@ltk.dk med oplysninger om adresse og ønsker, så kontakter vi dig.
September 2022
-
Hvorfor modtager jeg ikke informationsbreve i min e-boks?
Hvis du ikke modtager noget i din e-boks, er det forbi vi vurderer, at din bopæl ikke bliver direkte berørt.
Du kan altid følge med i nyheder og naboinformation her på sitet.
September 2022
